Fortællingen er påbegyndt 1905, året efter udsendelsen af Vredens Børn, og også fortællingen er et stykke agitatorisk digtning. Det er de usle forhold. aftægtsfolk ofte levede under, Aakjærvil gøre opmærksom på, den nød og de ydmygelser, der ofte drev de gamle i døden eller forpestede deres sidste år for dem. Hans fortælling er baseret på forhold som han i alt væsentligt havdeførstehåndskendskab til. Og det er en ram historie om elendighed, druk, angst og drab, der nok kan gribe og harme, også i vore dage, og brutalt fjerne sløret fra en vel ellers ofte idylliseretordning. - Fortællingen er senest optrykt i De stille folk, 1980, og nærværende bog skal nok primært ses som en slags billigudgave til brug for undervisning på forskellige planer, studiekredse el.lign. - Bogen er forsynet med et kort forord, der fortæller om bogens tilblivelse, hovedsagelig Aakjærs egen beretning, og med en ordliste, der nogenlunde tilfredsstillende oversætter de mangedialektale udtryk. - En udmærketsupplerende anskaffelse, hvor behovet findes.