De mange, der allerede har læst de to første romandokumentariske skildringer af Helvigs liv, vil også have den sidste del af trilogien med. Den er for slægtshistorisk interesserede, og selv om det er landsbyens liv, der skildres, er hovedvægten på kvindernes liv.
I den tredje del følger vi Helvig fra 1852 til hun dør i 1898 som 82-årig. Helvig er blevet gift med daglejeren Christen, med hvem hun har fået sit første barn, men han bor i begyndelsen på den gård, han arbejder på. Helvig bor sammen med sin mor, Bettemaren, i hendes hus i Refs ved Hurup i Thy. De to kvinder supplerer til husholdningen ved at være kogekoner. Ud over at følge familiens nøjsomme liv med børnefødsler og dødsfald hører vi om landsbyens og slægtninges liv sat ind i en enkel ramme af nationale begivenheder og den teknologiske udvikling, som gav nye muligheder. Epidemier som kolera, tyfus og mæslinger var døden for både store og små og havde katastrofale følger for familien, men også selvmord og forbrydelser er beskrevet ud fra de virkelige hændelser.
Både K. Ruth Bjerre Mikkelsen og H. Reintoft har skrevet historiske romaner med kvinder som hovedpersoner.
Det er en bred og troværdig skildring af almuens liv og vilkår i en lille landsby i Thy i 1800-tallet skrevet ud fra autentiske begivenheder, og som sådan er den dokumentariske roman enestående. Det daglige, nøjsomme liv, sorger og glæder bliver nærværende og levende. Men det kræver alligevel en tålmodig læser, idet de mange navne kan virke opremsende.