To år har Birgitte Valvanne som diplomatfrue opholdt sig i Maos Kina og bringer her i 12 novellelignende afsnit en række hverdags-skildringer fra det røde verdensrige med mange tilbageblik på tiden før den kommunistiske revolution. Det er en bog om et land i ydre fremgang, men også fortællinger om mange nødstedte mennesker, individua-listerne i kollektivet. Vi hører om en kvindelig folkeopdrager og propagandist, der gribes af nagende tvivl. Vi møder professoren, der var imod systemet, men gennemgår hjernevask. Vi lærer buddhistpræster at kende, der nu må arbejde i markerne. Det mest gribende bekendtskab er vel den intellektuelle kvinde Tao-Chung, der føler, partiet stjæler hendes mand og børn. Hun kan ikke følge dem, ikke godkende kommunismen. Hun må tage sit eget liv og det fjerde barns, som hun bærer. Vi er langt fra orientalsk kontemplativ ro. Fru Valvanne lader menneskene selv tale; men vi er ikke i tvivl om hendes eget standpunkt. Bogen er ualmindelig velskreven, spændendeog meget givende. Den har bud til alle biblioteker.