For fans af skandinaviske krimier, som foretrækker overskuelige plots uden litterære kunstgreb.
De to svenske kiminalteknikere Ulf Holtz og Pia Levin er her hver især optaget af en sag med mord på et krydstogtskib og en tilsyneladende oplagt familietragedie med 3 ofre. Holtz slår sig i sine undersøgelser ned på skibet i nærkontakt med besætningen og kaptajnen (som Gyllander har lånt fra Maj Sjøwalls Roseanna), mens Levin i sin sag får rippet op i sit eget barndomstrauma. Under opklaringen, hvor de to sager til sidst væves sammen, får læseren indblik i en del kriminaltekniske metoder og præsenteres for bipersoner og potentielle mistænkte. Sprogligt er bogen på det jævne med en mængde detaljeret udvendig beskrivelse og meget få litterære virkemidler i form af fx stemninger, atmosfære og indre billeder. Personerne savner for mig, i modsætning til den af Gyllander beundrede Sjøwall, en del dybde og dimension. Tempoet er moderat og spændingen jævn og overskuelig uden at blive hæsblæsende. Bogens styrke ligger mest i vægten på beskrivelsen af de tekniske opklaringsmetoder.
3. bind af planlagte 10 i en serie om kriminalteknikerne Holtz og Levin, hvoraf de første 2 ses pænt udlånt. Samme målgruppe som fx Cornwell og James Burke mht. opklaringstekniske detaljer, men en del fra disses niveau i atmosfære og virkemidler.
En ret jævn men elementært spændende skandinavisk mainstream krimi med enkle vinkler, få sproglige virkemidler og uden større dybde i atmosfære og personskildring.