Books / fiction for children / roman

På eventyr i istiden


Description


Jacob og Anne møder en farlig sabeltiger og en ægte shaman, som hjælper dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Mads Overmark

2006

Fire nye udgivelser i serien om de to søskende: Jacob på 9 og Anne på 8 år. De har stiftet bekendtskab med troldkvinden Morgan le Fay og hendes magiske træhus, som kan sende dem rundt i tiden. I de foreliggende bøger er hun blevet forhekset, og det er børnenes opgave at redde hende ved at finde fire magiske ting - en for hver bog. Hver bog indledes med et resumé af forgængerne, så bøgerne kan til nød læses enkeltvis, men læseren har mest glæde af at læse dem i rækkefølge. Historierne er tænkt som en blanding af spænding og fakta: I løbet af handlingen slår Peter op i en bog, som giver ham og læseren faktuel viden om det sted, hvor børnene befinder sig. Det fungerer udmærket, selvom plottet er temmelig tyndt. Med en handling der er fuld fart på, skal serien dog nok finde sine læsere hos børn omkring 8-10 år. Bogen er illustreret af Sal Murdocca. Tegningerne er i sort-hvid undtagen forsiden, der giver løfte om den action, som læseren finder indeni. Disse fire bøger ligner forgængerne i serien Det magiske hus i træet (06/35). Bøgerne kan anvendes som fritidslæsning.