Der skal meget til at narre en gammel rotte som undertegnede, men det lykkes gang på gang for Goddard i denne fremragende krimi, med en handling, der hele tiden tager en på en gang uforudsigelig og logisk drejning, så man lige må have det næste kapitel med - og det næste... At bogen så også er uhyre velskrevet, vedkommende og letlæst gør, at de mange sider fordøjes i en lind og fornøjelig strøm. En eurokrat på vandretur kommer tilfældigvis i meget kort kontakt med en fascinerede kvinde, der kort efter voldtages og myrdes. Som den sidste - udover morderen - der har talt med hende, melder han sig som vidne. Sagen bliver tilsyneladende hurtigt opklaret, men kvindens familie kontakter ham for at prøve at finde ud af, hvad hun lavede netop der, hendes sindstilstand m.m. Han er hjælpsomheden selv, men det er et spind af fortvivlelse og løgne, han vikles ind i, og følgerne er katastrofale. Bogen minder på en måde om Turows Måske uskyldig, som hovedpersonen da også sender en venlig tanke, da han passerer filmplakaten, men tilsat en typisk engelsk stemning af countryside, når den er bedst. På lånt tid fortjener et stort publikum af både traditionelle krimilæsere og moderne thriller-freaks.