På taget af dommedag

Bogen vil interessere især kvindelige lånere, der læser Virkelighedens verden, men også læsere, der er optaget af at forstå de nye danskere i vores land, kan have glæde af bogen.

Forsiden prydes af et foto af en ung smuk kvinde med et lidt melankolsk blik. Det er den somaliske forfatter, der her fortæller sin specielle historie om, hvordan hun er havnet i Danmark. Bogen er en meget personlig beretning om hendes liv i Afrika, de grufulde begivenheder, der fik hende til at flygte, mødet med Danmark og senere sin mand. Qaali er velbegavet og velformuleret, og man gribes af hendes beretning, der levende fremstiller krigen mod Etiopien, klanernes indbyrdes grusomheder og følgerne for befolkningen. Familien splittes, og Qaalis mor formår at samle nok penge, så datteren kan flygte. Gribende er det at følge den unge pige, der ankommer til København uden at vide, hvor hun er, og alene skal finde Sandholmlejren uden at kende sproget og med kun 100 kr. Selvfølgelig bærer sproget præg af, at forfatterens modersmål ikke er dansk, men det fungerer, og selve historien får læseren til at bære over med det lidt unuancerede sprog.

Bogen kommer i en lang række om flygtninge og deres skæbner i de sidste år. En meget nærliggende sammenligning er Ayaan : opbrud og oprør, 2006 af Hirsi Ali. Her flygtede forfatteren som bekendt til Holland, og har siden arbejdet meget politisk til forskel fra foreliggende bogs forfatter.

Som dokument af og forståelse for en gruppe nye danskeres historie i vores samfund er bogen interessant. Qaalis historie er umiddelbart fængslende, og vil nok kunne fange især kvinder fra 13 år.

Read the full assessment