Påfugl og neonrør

For den interesserede aftager på lyrikhylden, der vant søger moderne dansk lyrik i alle dens former.

Mogens Bynkou Nielsen har skrevet flere digtsamlinger, senest Den talende fisk : digte på samme forlag. I hans nye samling er der med titlens ord både påfugle og neonrør, land og by, nærved og langtfra. For mig føles det som om digteren med udfordrende held søger at sætte ord på bevidstheden inden virkelighedens form tager over. Det er flimrende drømmerisk surrealistisk som i "bag ved træet står et dyrisk genfærd/ og bag dyret stå en elg med vinger" og andre steder nærmest kontant digterisk virkelighed: "tror du viskelæderet vil bekymre sig unødigt om skrivestop og rettelser". Der er hverdagssprog som "folder du servietterne den vej/ jeg plejer at folde som svaner" og så igen det nærmest absurde: "i et land hvor jeg længe boede/ groede en taks/ jeg fandt engang en hatteknage/ det var et mærkeligt møde inde i grenenes aftaler". Et digt som umiddelbart fænger er det som giver samlingen titel: "bag ved isbjerget smelter en rød rose i et kropssprog/ der ikke kan misforstås" det fortsætter "bliv single i verden af påfugle og neonrør".

Kan sammenlignes med andre udgivelser i samme serie 6 fra forlaget i 2014. Og fx også Kropskrift af Elmer H. fra serie 4, eller i det hele taget med andre udgivelser fra samme forlag.

Udfordrende samling, men fortjenter hyldeplads især på lidt større biblioteker.

Read the full assessment