Romanen om en traumatisk skilsmisse og vigtigheden af at bearbejde forløbet, kan med udbytte læses af almindeligt interesserede. Med sin skildring af et koldt og menneskefjendsk bureaukrati burde bogen ligeledes indgå i pensum for kommende jurister og sagsbehandlere. Endelig vil nogle læsere tiltrækkes af hvor naturligt den kristne tro indføjer sig i historien.
Forfatteren har skrevet mange både fag- og skønlitterære bøger for børn og voksne, altid med et socialt og solidarisk engagement og ofte med barnet som omdrejningspunkt. I denne roman ser hovedpersonen, sognepræsten Inger, tilbage på sin traumatiske skilsmisse for 20 år siden, og ikke mindst på konsekvenserne for datteren Susanne. I en blanding af sagsakter fra skilsmissen og gamle dagsbogsnotater og den nutidige Ingers opgør med sig selv, giver bogen et billede af hvor forfærdeligt en skilsmisse kan ramme et barn. Ingers mand er meget usympatisk, en småpsykopatisk mand for hvem det lykkes at få forældremyndigheden over den 8-årige datter. Igennem nogle sjælsrystende uger læser Inger og en veninde de gamle sagsakter og Inger kommer til større accept af sin fortid, sit livsgrundlag og sin tro.
Der findes andre romaner hvori skilsmisser indgår. Denne romans force er dens seriøsitet og dens fokus på emnet.
Historien kan af og til føles en smule langstrakt, ligesom nogle af replikkerne kan skurre og føles lidt utroværdige. Men emnet er så vigtigt og romanen skruet så godt sammen, at det overskygger skønhedspletterne.