Books / nonfiction

Parforhold : intimitet i hverdagen


Description


Selvhjælpsbog om intimitetens afgørende betydning for harmoni og god kommunikation i et parforhold. Med cases og øvelser i f.eks. den anerkendende dialog.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 2009

By

By

Conni Boll Christensen

d. 20. Mar. 2009

Dansk selvhjælpsbog til par, der ønsker intimitet og god kommunikation i deres forhold.

Forfatteren, som er uddannet jordemoder og familieterapeut, mener at mangel på intimitet i et forhold er årsag til mange misforståelser og forstyrrelser i fx sexlivet. I ligestillingens hellige navn har mange mænd givet køb på deres maskulinitet, da de kvindelige værdier ofte er dominerende i privatlivet. Derfor skal fascinationen og passionen (læs intimiteten) mellem kønnene (gen)indføres, og her drages paralleller til dansen tango, som gennem bogen bruges som eksempel på, hvordan manden og kvinden finder sammen i harmoni. Ved hjælp af citater, litterære henvisninger og mange cases fra forfatterens praksis beskriver hun, hvordan begivenheder i barndommen præger reaktionsmønstrene i voksenlivet ud fra tesen, at kun 10% af ens frustrationer fremprovokeres af partneren mens de 90% relaterer til én selv. Indeholder små øvelser i "den anerkendende dialog", en kort gennemgang af et barns udviklingsstadier, lidt om hjernens opbygning og en god litteraturliste.

Biblioteket har mange bøger om parforhold. Nogle af de mest populære er John Grays bøger, der præsenterer kønnenes forskellige opfattelser af livet. Stort set alle 30.1751 taler om vigtigheden af kunne kommunikere, fx med den anerkendende og værdsættende dialog i Den nødvendige samtale i parforholdet fra 2006.

Letlæst selvhjælpsbog med dansen tango som ledemotiv om intimitetens afgørende betydning for harmoni og god kommunikation i et parforhold.