Partisaner uden fædre

Forfatteren er født i 1931 og er således jævnaldrende med sin romans hovedpersoner, en flok ca. 13-årige drenge og piger. Stedet er en mindre by i Tyskland og tiden 1944. Gennem 26 kapitler skildres den hårde tilværelse for børnene og deres mødre og ældre slægtninge - fædrene var enten ved fronten, faldne eller interneret som tvangsarbejdere. Gennem et myldrende persongalleri skildres den organiserede modstand mod naziregimet, hvor man med kløgt og fantasi, personligt mod og dødsforagt saboterede krigsproduktionen. Der uddeles flyveblade, skaffes husly til flygtninge og organiseres forsyninger, der ellers var bestemt for officersmesserne ved fronten. I det nødvendige, farlige dobbeltspil har børnene et vist frirum, men det er ikke barnlig troskyldighed, der præger dem, de er nødtvungent blevet tidligt voksne. Som ideologisk ballast har man sin overbevisning om kommunismens fortræffelighed, den er håbet til den fredstid, man så inderligt længes mod. Ved bogens slutning antydesskuffelsen over udfaldet. Forf. beskriver den groteske tilværelse i en kaleidoskopisk stil, fortælleteknisk skaber han et helt personligt univers, som får de mange personer til at fremstå levende og individuelt. En læseværdig bog om en sjældent beskrevet part i verdenskrigens ragnarok.

Read the full assessment