Books / fiction for children / roman

Pas på, bidske bror


Description


Vampyrtvillingerne, Silvania og Daka får en lillebror, der skal hedde Franz. Men deres far bliver ved med at kalde drengen for Olga, og han giver hele tiden barnet en lyserød sparkedragt på - med blonder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. June 2015

By

By

Vera Hollerup

d. 19. June 2015

For drenge og piger fra 10-13 år er her en ny bog i den spændende og sjove serie om vampyrsøstrene, Silvania og Daka. Nu kommer der et nyt medlem i familien - nemlig en lillebror ved navn, Franz. Men hvorfor opfører deres far sig så mystisk og kalder sin søn for Olga?.

Bogen er 11. bind i en populær og elsket serie. Hovedpersonerne er de 12-årige piger Silvania og Daka, der udover at være søstre også er tvillinger. Nu får søstrene en lillebror, der skal hedde Franz. Men familieidyllen bliver ødelagt af faderens underlige adfærd. Han insisterer nemlig på at kalde sønnen for Olga og iklæder ham lyserød sparkedragt med blonder. Dette mysterie har tilsyneladende noget at gøre med Mihai Tepes, børnenes far. Han har en mørk hemmelighed, der går hundrede år tilbage i tiden. Men Silvania og Daka kommer på sporet af hemmeligheden. Der er mange vampyrudtryk i historien, og derfor er der en lille vampyr-ordbog bagest i bogen. Denne tyske serie er blevet populær i mange lande, og nu er den ved at blive filmatiseret.

Det er en underholdende, sjov og letlæst historie, der prøver at vise, hvordan det er at leve som vampyrer i en verden, hvor man må indrette sig efter menneskenes regler. Den viser, at vampyrbørn også har ganske almindelige problemer som andre tweens.

Er man til letlæste og morsomme bøger om vampyrer, vil man også kunne lide Sienna Mercers serie, "Min søster vampyren". Den handler også om tvillingesøstre, men de går mere op i mode, kosmetik og lignende.