Pascual Duartes familie

Nobelpristagerens lille roman, som enkelte biblioteker stadig har i 1950-udgaven med titlen Pascual Duarte, kommer nu i en flot nyoversat udgave. Beretningen er den ulykkelige Pascuals, og hannedskriver den i fængslet, mens han venter på henrettelsen. For at bevare fiktionen er beretningen ledsaget af breve om fundet af manuskriptet og vidnesbyrd fra bl.a. fængselspræsten om selvehenrettelsen. Pascual blotlægger sit liv fra den triste barndom over et sorgfyldt ægteskab, hvor skæbnen gang på gang håner bestræbelserne på at opnå et lykkeligt liv, til lige før den bratteafslutning, der er lønnen for mord på konens elsker og hans egen mor. Det lyder jo traurigt, men Cela er ikke for ingen ting en folkelig succesforfatter i Spanien. Han skriver med ild og sjæl ogfår gennem den naive Pascual i et væld af detaljer fortalt om iberisk stolthed overfor landsbyens dobbeltmoralske småborgerlighed, og han får først og fremmest tegnet stærke portrætter afhovedpersonerne. Skuepladsen ogmentaliteten er nok for fremmedartet til at sikre Cela folkeligt gennembrud herhjemme, men mindre kan gøre det, og denne bog behøver man ikke blot anskaffe sig pganobelprisen. Trods de snart 50 år på bagen er det en sprællevende røverhistorie, meget i slægt med Garcia Marquez' småromaner.

Read the full assessment