Books / nonfiction / billedværker

Patriarkerne : fire nutidige danske kunstnere i dialog med de gamle bibelske fortællinger
Die Patriarchen (multiple languages)


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

4 kunstnere Bodil Kaalund (f. 1930), Ingvar Cronhammar (f. 1947), Bjørn Nørgaard (f. 1947) og Jørgen Haugen Sørensen (f. 1934) repræsenterer moderne kirkekunst og skaber med deres værker en spændende dialog med kristendommen over temaet "patriarkerne".

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Nov. 2010

By

By

Sanne Caft

d. 30. Nov. 2010

Undertitlen siger det hele: "fire nutidige danske kunstnere i dialog med de gamle bibelske fortællinger". Vi har at gøre med en smal kunstbog med fokus på religiøs kunst.

I Danmark findes Museet for Religiøs kunst. I Tyskland Stiftung christliche Kunst Wittenberg. Fire betydende danske kunstnere medvirker i en udstilling "Patriarkerne", der vises i Lemvig og Wittenberg. Ingvar Cronhammars monumentale kunstværker, Jørgen Haugen Sørenses sanselige skulpturer, Bjørn Nørgaards farvestrålende og organiske værker samt Bodil Kaalunds sfæriske udtryk. Hovedidéen er de forskelligartede udtryk, som moderne kirke- og kristenkunst kan have. Kunstværkerne er sidestillede med artikler om mødet mellem biblen, kunsten og engle med fokus på begrebet patriarkerne. Artiklerne er spændende, både for fag- og ikke-fagfolk. Gode illustrationer af kunstværkerne, der omfatter værker af flere end de tre primære nævnte. Teksten er sidestillet på dansk og tysk.

Der findes anden litteratur om kristen kunst, men denne har et snævert fokus på patriark-begrebet. Kunstnerne er behandlet andre steder, også i forhold til deres ikke-religiøse kunstneriske produktion, men denne samler det religiøse og det kunstneriske aspekt.

Kunstbog, der er en blanding af udstillingskatalog og præsentation af kristen kunst som moderne, danske kunstnere fortolker dem. Glimrende artikler og gode illustrationer. Simultan tekst på dansk og tysk. En smal udgivelse til større biblioteker.