Patrik 1,5 er en romantisk komedie, som handler om et homoseksuelt par, der så gerne vil adoptere et barn. Forviklingerne står i kø snarere end forhindringerne i en film, der opfylder alle ønsker om smil gennem tårer. Målgruppen er yndere af genren, men sandelig også alle med interesse for nyere skandinaviske film.
Göran og Sven er blevet gift og flytter ind i et pænt parcelhuskvarter, hvor naboerne svinger mellem sund tolerance og grumme fordomme. Parrets største ønske er at få et barn, og de er blevet godkendt som adoptivforældre, men mange lande udleverer ikke et barn til homoseksuelle. Derfor bliver de glade, da der er en lille svensk Patrik på vej, som er 1,5 år gammel, altså halvandet år. Men der er sket en fejl, for Patrik er 15 år og hader bøsser.
Den svenske instruktør Ella Lemhagen slog igennem i hele Skandinavien med den charmerende børnefilm Tsatsiki, der grundliggende handler om at finde en far, og samme tema kan anes i Patrik 1,5. Ideen med at placere et bøssepar i en forstadsidyl med grønne plæner og snorlige hække genkendes fra Sam Mendes' American beauty, og alle adoptionshistoriers moderfilm er Chaplins mesterværk Chaplins plejebarn.
Filmen er sympatisk, momentvis underholdende og velgørende velspillet (især Gustaf Skarsgård leverer en fejlfri præstation som Göran, der bag sit følsomme ydre gemmer en vilje af stål), men en mangel på egentlige overraskelser bliver i sidste ende påfaldende, så en anbefaling er meget moderat.