Books / nonfiction / biografier

Paul von Klenau : 1883-1946


Description


Biografi om komponisten og dirigenten Paul von Klenau (1883-1946). Til dig, der er interesseret i klassisk musik og særligt danske komponister.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Dec. 2020

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 17. Dec. 2020

Biografi om komponisten og dirigenten Paul von Klenau (1883-1946). Til dig, der er interesseret i klassisk musik og særligt danske komponister.

"Paul von Klenau indtager en særlig position i dansk musikliv". Sådan skriver forfatteren, og han fortæller videre, hvordan Klenau allerede som 18-årig i 1901 rejser til Tyskland og senere Østrig, hvor München og Wien er udgangspunkter for hans liv som komponist. Klenau introducerede tolvtonemusikken i Danmark og om hans tre operaer fra 1930'erne skriver forfatteren bl.a.: "... hvis lige ikke er set herhjemme". Om Klenau lyder det også: "Han havde også holdninger, som flugtede med den nazistiske ideologi især i forhold til det jødiske spørgsmål, og der blev tyst omkring ham, da han døde i 1946". Bogen fortæller om Klenaus liv og karriere med overskrifter som "Fra et hjem med klaver", "De første skridt ind i europæisk musikliv", "Ud af tornerosesøvnen", "Navigation i naziland", "Travle år på hjemmefronten" og "Eftermæle under radaren". Er del af forlagets serie "Danske komponister". Steen Chr. Sørensen er cand.mag. i musikvidenskab og kunsthistorie og har fx også skrevet Musik er liv.

Velskrevet biografi om komponisten og mennesket Paul von Klenau, hvis kontroversielle holdninger kom til at stå i vejen for udbredelsen af hans værker i Danmark.

Klenaus efterladte erindringer er udkommet i En musiker oplever den europæiske kultur 1900-1939.