Film / fiktion / drama

Pave Frans : en rejse fra slummen


Beskrivelse


Buenos Aires' ærkebiskop Padre Jorge er en klog og ydmyg katolsk sjælehyrde, som bruger sit kald til at hjælpe fattige og tale narkotikahandel og korruption midt imod. Det giver både popularitet og fjender, men det er selv samme pater, som i 2013 bliver valgt til pave.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2019

af

af

Ulrich Breuning

d. 26. juni 2019

En meget respektfuld biopic om jesuitterpræsten Jorge Mario Bergoglios vej til den katolske kirkes højeste embede. Filmen henvender sig primært til mennesker med interesse for tro, katolicisme og kirkepolitik, latinamerikansk samtidshistorie og menneskelige fortællinger.

Buenos Aires' ærkebiskop Padre Jorge er en klog og ydmyg katolsk sjælehyrde, som bruger sit kald og sin position til at hjælpe fattige og tale narkotikahandel og korruption midt imod. Det giver popularitet, men skaffer også fjender. Ikke desto mindre er det selv samme Padre Jorge, som under navnet Frans i 2013 bliver valgt til pave. Filmen skildrer forskellige faser i den fromme mands liv og især venskabet med journalisten Ana.

Man skal principielt ikke beskæftige sig med, hvad en film ikke handler om, men det er nærmest overraskende at opleve en film fra 2015 om en katolsk præst, hvor der ikke er fokus på pædofile overgreb. Der er nemlig tale om et ukritisk skønmaleri af en helgen in spe, som på den anden side hverken er specielt dramatisk eller interessant for lægmænd uden katolsk observans.

Den tyske filminstruktør Wim Wenders har lavet en dokumentarfilm om Pave Frans: "Pope Francis - A Man of His Word". Der findes flere portrætter om gejstlige koryfæer, fx reformatoren LutherThe mission. Jesuitternes arbejde i Argentina i 1700-tallet skildres dramatisk i The missionDen tyske filminstruktør Wim Wenders har lavet en dokumentarfilm om Pave Frans: "Pope Francis - A Man of His Word". Der findes flere portrætter om gejstlige koryfæer, fx reformatoren Luther. Jesuitternes arbejde i Argentina i 1700-tallet skildres dramatisk i .