Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Peder & Ib : udvalgte sam-enetaler


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. 74 enetaler i form af 74 tegneseriestriber. Der er to mænd, et kærestepar, og manden til venstre er den tavse (han siger kun noget to gange) mens den anden mand taler konstant.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. jan. 2020

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 2. jan. 2020

En samling af samtaler med tilhørende tegninger, mellem to mænd - eller nok nærmere enetaler, da det kun er den ene der siger noget. Til dem, der godt kan lide underfundige og livskloge tegneseriestriber i den form som man ser i aviser.

Bogen indeholder 74 enetaler. På hver tegning, på nær den sidste, står et kærestepar - de samme to mænd hele vejen igennem. Man ser dem fra livet og op. Manden til venstre er den tavse (han siger kun noget to gange), mens den anden taler konstant. Enetalerne er eksempelvis "Den dag vi forstår hinanden tror jeg vores forhold går i stykker..." og "Man kan sige meget om mig, og det meste siger jeg selv". Variationen i tegningerne består i ansigtsudtryk, kropssprog og det tøj de to mænd har på. Generelt er de ofte klædt ud, på en af siderne er den tavse eksempelvis klædt ud som tjener, mens den talende er klædt ud som sommerfugl/fe. Tekst og tegninger af billedkunstneren Bjørn Ignatius Øckenholt.

Konceptet er fint og simpelt, genkendeligheden og tegningerne er ganske morsomme. Den største styrke er tekstbidderne, som på mange måder udstiller et forhold og den måde vi taler (og ikke taler) og lytter (og ikke lytter) til hinanden. Øckenholt leverer ganske skarpe og morsomme observationer, hvor min personlige favorit er "Jeg har altid været hudløst ærlig overfor dig når jeg lyver...".

Kan sammenlignes med andre tegneseriestriber, eksempelvis dem af Morten Ingemann og Maren Uthaug.