Satirisk komedie. Natha og Budhia, to fattige landmænd i landsbyen Peepli, er ved at miste deres jord på grund af ubetalte banklån. De beder en lokalpolitiker om hjælp, og hans eneste råd er at begå selvmord, fordi et regeringsprogram hjælper familier til afdøde, der har gæld. Om Natha begår selvmord eller ej, bliver en stor sag i medierne. Anusha Rizvi's instruktørdebut. Peepli live har modtaget flere priser, men siges også at være stærkt inspireret af den amerikanske film Mad city fra 1997.