Gennemarbejdet og velfungerende bog om personlig styrke og om hvordan denne udvikles og fastholdes. For læsere af selvhjælpsbøger og selvudvikling.
Bogen tager udgangspunkt i cases som omhandler forskellige problemstillinger og situationer. De udvalgte cases fungerer som en fortløbende fortælling og hvert af disse kapitler afsluttes med et kort resumé. Efter hver casefortælling belyses en række problemstillinger, som er tilknyttet det pågældende kapitel. Undervejs er der refleksionsøvelser og gode råd. Bogens fokus er, hvordan man via de pågældende cases kan se på, hvordan man selv møder uretfærdigheder, svigt og prøvelser i eget liv og udvikle sin personlige styrke. Forfatteren og foredragsholder Hans Erik Foldberg er stifter af det personlige udviklingsprogram Lifesense, som bogen er en del af.
Bogen er velskrevet og har gode pointer som alle kan bruge i hverdags- og konfliktsituationer. Bogen indeholder mange gode råd og enhver bør læse den. Den er lettilgængelig og kan varmt anbefales.
Der er flere bøger i Lifesense-serien om selvudvikling. Den første af disse hedder Du kan! som er fra 2009. Bogen er lettilgængelig med eksempler fra hverdagen.