Skæbnesvanger beretning om et pestudbrud i 1901 på den fiktive middelhavsø Mingheria. Mens sygdommen raser, breder spændingerne sig mellem øens mange befolkningsgrupper. Til læsere af store og tankevækkende romaner.
Efter flere dødsfald er der meget som peger på, at pesten er brudt ud på øen Mingheria mellem Kreta og Cypern. Derfor har Sultanen i Det Osmanniske Rige sendt et skib for at bekæmpe sygdommen og fastholde grebet om øen. Snart kastes beboerne ud i et kaos af rygter, benægtelser og stridigheder, mens pesten breder sig mere og mere og øen isoleres. Nogle beboere støtter restriktionerne, mens andre ikke tror på, at pesten findes. I centrum er sultanens niece prinsesse Hatize og hendes mand, doktor Nuri. Begge fanges de i et virvar af tilfældigheder, mistillid og konflikter. De etniske og religiøse modsætninger er store, men måske det netop er sammenholdet, der kan frelse beboerne fra pesten.
Det er en ambitiøs bog med mange historier, der fletter sig ind og ud af hinanden. Der er tråde til religion, etnicitet og europæisk historie, og i det fantasifulde og farverige univers formår Pamuk også at knytte tråde til begreber som politik og magt. Det er gjort med en kæmpe fortælleglæde og et stort sprogligt overskud. Bogen kræver læsere, der har mod på store litterære oplevelser.
Med sine mange lag i fortællingen og med pesten som ramme er det oplagt at sammenligne med Pesten (Ved Hans Peter Lund) af Albert Camus.