Books / fiction for children / roman

Peter Pirat & den skumle ø


Description


Peter Pirat og sørøverne skal hente vand og frugt på en lille skummel ø. De møder den gamle pirat Robert fra Kruså, men først må de igennem en masse uhyggelige oplevelser.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Sep. 1999

By

By

Lars Larsen

d. 2. Sep. 1999

Den fjerde bog i den farverige serie om Peter Pirat. Sammen med sin far, kaptajn Kaj, og alle de andre sørøvere på skuden skal Peter i land på en lille, skummel ø for at hente frugt og vand, så kokken kan få fyldt spisekammeret op. Sørøvere frygter ikke noget i verden. Bortset fra spøgelser. Og det er netop hvad de møder på øen. Peter opdager hurtigt, at der er noget lusk på færde, men de andre er rædselsslagne og i huj og hast flygter de tilbage til skuden. Det viser sig snart at Peter har ret, og forklaringen kommer også. For det er nemlig den gamle sørøver Robert fra Kruså, som har sat spøgeriet i gang. Han har sejlet med Røde Richard, men de kom på kant, og Robert blev sat i land på den skumle ø. Øen er hans paradis, og han vil have den for sig selv. Bogen er fyldt med skægge og fjollede indfald. Den er illustreret af forfatteren og der er gjort flittig brug af tegneserieeffekter. Den korte tekst er sat i en stor og klar typografi og den er let at læse. Lange ord er forsynet med delestreger. Skæg, ballade og platte vitser for begynderlæsere fra 8 år.


The libraries' assessment

d. 2. Sep. 1999

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 2. Sep. 1999

Endnu en festlig, fornøjelig og farverig Peter Pirat-bog for elever i 2.-4. kl. Den skal nok blive ligeså populær, som de øvrige er. Vi befinder os igen på sørøverskibet, og denne gang trænger spisekammeret til at blive fyldt op. Derfor kaster de anker ud for en lille sydhavsø, hvor de vil fouragere. Da de kommer i land får de sig dog en slem forskrækkelse. På øen huserer nemlig et spøgelse. Sørøverne går helt i panik, også selvom Peter afslører spøgelsets tricks. Efter flere forviklinger afsløres spøgelset, og alt ender godt, så sørøverne kan drage videre på nye eventyr. Bogen er bygget op på samme måde som de tidligere. Illustrationerne er lavet af forfatteren, og både tegninger, handling og sprog er fyldt med herlige og sjove detaljer. Tegneseriestilen dominerer. På omslaget ser vi Peter og hans kaptajnfar gå rundt på øen med vagtsomme udtryk i øjnene.