Music / klaverkoncerter

Piano concertos


Reviews (82)


The guardian

d. 13. Aug. 2015

By

By

Andrew Clements (musikanmelder)

d. 13. Aug. 2015

"The second concerto is the more convincing; the first in D minor never really recovers from Dudamel's leaden treatment of the opening tutti ... The B flat concerto has its moments of self-conscious point-making too, but the sense of sweep and wholeness about the performance generally overrides them, and the searching account of the slow movement shows Barenboim and his orchestra at their best".


AllMusic

2008

By

By

James Leonard

2008

"Fully and gracefully supported by the Frankfurt Radio Symphony Orchestra under Paavo Järvi, Angelich turns in a performance as compelling as classic recordings by Schnabel, Kempff, and Gilels ... Even better, Angelich has a comprehensive grasp of the whole work ... Terrifically virtuosic and tremendously enjoyable, they offer heavenly relaxation after the heavy emotions of the concerto".


The guardian

d. 3. June 2021

By

By

Andrew Clements (musikanmelder)

d. 3. June 2021

"As you would expect from Schiff ... the performances of both works are wonderfully rounded and mature ... The sound of his Blüthner - with its much less overpowering lower register than we are used to hearing from modern Steinways - blends beautifully with the soft grained OAE strings".


Presto classical

d. 28. Feb. 2018

By

By

Katherine Cooper

d. 28. Feb. 2018

"Editor's choices - February 2018: These lithe, lightly-sprung accounts of the two concertos share many of the virtues of the young French pianist's solo Brahms recordings - I love the sense of clarity and spaciousness which he brings to even the densest passages, and he's as compelling in the role of accompanist as he is when centre-stage".


NDR.de

d. 23. Feb. 2018

By

By

Franziska von Busse

d. 23. Feb. 2018

"Die beiden Klavierkonzerte von Johannes Brahms gehören mit zum Schwersten aber auch zum Schönsten, was man sich als Pianist aufhalsen kann ... So etwas tun nur Überzeugungstäter, wie aktuell der französische Pianist Adam Laloum ... Sein Zugang ist interessanterweise durchaus herzlich, aber überhaupt nicht schwelgerisch. Ein Stück Distanz, ein Stück Nüchternheit bleibt fast immer spürbar ... Und auch das Zusammenspiel mit dem Orchester lebt eher von gegenseitiger Aufmerksamkeit als von gemeinsamer Euphorie ... Wer einen tiefen, dunklen, hochemotionalen Brahms liebt, der sollte diese Aufnahme hören".


MusicWeb international

2024 February

By

By

Simon Thompson (musikanmelder)

2024 February

"This is a treat: a recording of both of Brahms' piano concertos planned and performed as a pair - which is rarer than you'd think - and given musical treatment that is both lavish and loving. Trpčeski, Măcelaru and the WDR Orchestra make these well-established keystones of the repertoire sound by turns grand, intimate and always extremely impressive".


MusicWeb international

2024 March

By

By

Robert Cummings (musikanmelder)

2024 March

"Macedonia-born (1979) Simon Trpčeski delivers a somewhat scaled down performance of the Brahms First Piano Concerto, and while his account of the Second is more mainstream in its approach, it too is a bit restrained in places. These descriptions might discourage some readers from purchase of this pair of discs, but actually both performances have much to offer ... Overall, Trpčeski's understated manner works very well here, and he is seconded on the orchestral side quite ably by Măcelaru ... I'm glad to have this new set from Trpčeski and Măcelaru since both performances take an interesting and, in the case of the First, quite unusual but valid approach to the music".


The Classic Review

d. 9. Dec. 2020

By

By

David A. McConnell

d. 9. Dec. 2020

"Moog's technical prowess is awe-inspiring: complex passagework, including many double octaves, is dispatched with uncanny evenness, and his judicious use of the sustain pedal allows us to hear every melismatic flourish with sterling clarity. Impressive too is how Moog and Milton relish Brahms' many rhythmic complexities, presented with commendable precision ... Moog is an exceptional artist and this new performance is commendable. Hearing it has certainly convinced me to investigate some of his earlier releases and look forward to his future efforts".


MusicWeb international

2021 July

By

By

Brian Wilson (musikanmelder)

2021 July

"Recommended: If you think yourself likely to be averse to Schiff's return to the sort of sound that Brahms would have heard, you need not be. Try it out first if you can, to reassure yourself ... If you are still not convinced, or the finances are tight, you need not think Hough on Hyperion and Gilels on DG at all second-best, but Schiff and the OAE now become my version of choice. There have been some very fine recordings of Brahms recently ... but the Schiff concertos are likely to be among my Recordings of the Year".


Presto classical

d. 4. June 2021

By

By

James Longstaffe

d. 4. June 2021

"Recording of the week: Schiff's whole point of doing it this way is to strip the music of all of its accumulated performance traditions, and what the Blüthner piano may lack in oomph is more than made up for by the mellow smoothness of its tone and the clarity of textures across the various registers of the instrument ... This warmth is pleasingly complemented by the orchestral playing ... I was really surprised by how much this recording changed the way I both heard and thought about these concertos".


NDR.de

d. 13. June 2021

By

By

Christoph Vratz

d. 13. June 2021

"CD der Woche: An dieser Einspielung ist einiges neu: das Orchester spielt die Brahms-Konzerte auf historischen Instrumenten, und András Schiff selbst - in Doppelfunktion als Dirigent und Solist - spielt auf einem historischen Flügel ... Sie wollen einen anderen Brahms vermitteln: historisch geschärft (also klein besetzt), dazu schlanker, feiner. Ein mutiger Schritt ... Bei Schiff und dem Orchestra of the Age of Enlightenment erscheinen die beiden Klavierkonzerte von Johannes Brahms wie das Leben selbst: unberechenbar und häufigen Wechseln ausgesetzt ... Und das Ganze vermittelt mit einer Selbstverständlichkeit, als hätten Solist und Orchester ihr ganzes Leben nichts Anderes gemacht als diese Konzerte zu spielen".


Jyllands-posten

d. 14. Sep. 2015

By

By

Jens Povlsen

d. 14. Sep. 2015

"To store personligheder, der sagtens kan finde ud af at gå i takt i to af klaverlitteraturens mest luksuriøse værker ... Og det er forrygende, som de giver plads til hinanden og med brændende nærvær får navigeret gennem de ekstatiske opsving og dale af store følelser. Men der slås også et par skæve streger indimellem, og Dudamel rammer eftertrykkeligt forbi med den tunge maskuline åbning, han giver den første klaverkoncert".


Politiken

d. 14. Oct. 2015

By

By

Thomas Michelsen

d. 14. Oct. 2015

"Daniel Barenboim byder sig selv flere karrierer på en gang, og når man både vil dirigere, spille kammermusik, akkompagnere og være klaversolist, kan ikke alt lykkes til topkarakter ... På den baggrund er det stærkt, at B-dur-koncerten lykkes. Til gengæld er koncerten i d-mol svær for Gustavo Dudamel at få på vingerne, og inden en magisk langsom sats må man lytte til Barenboim, der kæmper hørbart med Brahms' svære dobbelttriller og andre vanskeligheder".


Kristeligt dagblad

d. 23. Sep. 2015

By

By

Peter Dürrfeld

d. 23. Sep. 2015

"Daniel Barenboim viser strålende form som solist i begge værker - hans spil kraftfuldt uden nogensinde at være manieret, han forstår virkelig kunsten at lade den herlige musik tale for sig selv. Og den karismatiske venezuelaner Gustavo Dudamel dirigerer Staatskapelle Berlin, Barenboims eget 'husorkester', så denne kun kunne være fuld af lovord".


Politiken

d. 7. Sep. 2021

By

By

Thomas Michelsen

d. 7. Sep. 2021

"Emmanuel Despax, der kommer fra Frankrig, har kolossalt godt fat om d-molkoncerten. Han har kræfterne til at levere tordnende kaskader af toner, når det kommer dertil. Han har også det helt rigtige rubato, som man siger inden for klassisk musik ... I koncertens langsomme midtersats er det umuligt ikke at svømme hen, mens han lader Brahms' smeltende, efterårsagtige vemod fylde ens dagligstue ... I samarbejde med BBC's symfoniorkester og den erfarne dirigent Andrew Litton leverer Despax en Brahms-etter til topkarakter. Voldsom, smægtende og følsom på én gang".


Kristeligt dagblad

d. 27. Sep. 2021

By

By

Peter Dürrfeld

d. 27. Sep. 2021

"Brahms' første klaverkoncert har i lange passager en symfonisk karakter, næsten som et ekko af hans mærkelige drøm. Det er et muskuløst, men samtidig magisk værk. Det kommer klart frem i en ny indspilning fra plademærket Signum Classics, hvor den franske pianist Emmanuel Despax yder værket fuld retfærdighed, flot akkompagneret af BBC's Symfoniorkester, dirigeret af Andrew Litton ... Der er også blevet plads til Brahms' 16 valse for firhændigt klaver ... Her bliver Despax ledsaget af sin japanske hustru Miho Kawashima ... En plade spækket med den unge Brahms' særegne skønhed".


Kristeligt dagblad

d. 8. Jan. 2014

By

By

Peter Dürrfeld

d. 8. Jan. 2014

"En Brahms med masser af krop og næse, og vi er oppe i den luksuriøse ende af skalaen, både med hensyn til solist, orkester og dirigent - og den tekniske lydkvalitet, ikke at forglemme ... Begge koncerter bliver fortolket eksemplarisk, ja, overvældende".


Jyllands-posten

d. 25. Nov. 2013

By

By

Jens Povlsen

d. 25. Nov. 2013

"Forskellighederne tårner sig op på dette dobbeltalbum, hvor Grimaud spiller Brahms' to klaverkoncerter ... Grimaud burde havde nøjedes med at være i studiet med den sidste af koncerterne. I den kommer der sprækker i pænheden, melodilinjerne står klarere, og tempoet slæber sig ikke af sted".


Berlingske tidende

d. 3. June 2008

By

By

Søren Schauser

d. 3. June 2008

"På den 38-årige Nicholas Angelichs nye plade får man det hele med ... Pladens bedste er bonusnumrene i form af ni ungarske danse, thi her får man også det sjove, nærværende, personlige ... Bemærk legen, humoren, de overraskende pointer! En plade, der vokser i ørerne".


Kristeligt dagblad

d. 16. Mar. 2020

By

By

Peter Dürrfeld

d. 16. Mar. 2020

"I 1850'erne komponerede den unge Johannes Brahms sin første klaverkoncert. Den (...) stod i d-mol og fik opusnummeret 15. Værket er blevet en udfordring for alle pianister og har i høj grad bevaret den symfoniske karakter ... I en indspilning på plademærket Ondine optræder den glimrende tyske pianist Lars Vogt som solist i Brahms-koncerten ... Dertil kommer, at man som en væsentlig bonus får de fire ballader, opus 10, som også er ungdomsværker fra Brahms' hånd - højromantisk tysk klavermusik, når den er bedst".


Politiken

d. 18. Apr. 2006

By

By

Jan Jacoby

d. 18. Apr. 2006

"Kan dog kun anbefales med forbehold og mest for fortolkningen af koncert nr. 2 i B-dur. Det svageste led er ikke Freire, men orkestret. Chailly er en fin dirigent i mange sammenhænge, men han stikker ikke hænderne ordentlig ned i Brahms tungt mættede blanding af lyrisk lidenskab, muskuløs dramatik og gennemarbejdet struktur".


Politiken

d. 7. Sep. 2021

By

By

Thomas Michelsen

d. 7. Sep. 2021

"Sammen med top-periodeorkestret Orchestra of the Age of Enlightenment bringer han [Schiff] lytteren tilbage til Brahms' tid. Men de gør det uden at ofre noget af vore dages volumen i indspilninger, der både har symfonisk bredde og intimitet i detaljen ... Der er simpelthen utrolig meget mere musik på Schiffs nye Brahms-dobbeltalbum med de to klaverkoncerter, end man får på nærmest nogen anden indspilning. Blüthner-flyglet flyder over med farver og friske fraseringsmuligheder, som den mesterlige pianist udnytter i flugten, så man forbløffes. Brahms' noder springer til live med myndighed og energi".


Politiken

d. 22. Aug. 2006

By

By

Jan Jacoby

d. 22. Aug. 2006


Berlingske tidende

d. 23. May 2006

By

By

Søren Kassebeer

d. 23. May 2006


Kristeligt dagblad

d. 11. Jan. 2012

By

By

Peter Dürrfeld

d. 11. Jan. 2012

"Allerede den brusende og berusende indledning på førstesatsens "maestoso" demonstrerer, hvad den nye chefdirigent [Thielemann] magter at få ud af sit ensemble. Og Pollini følger trop med et klaverspil, der gennem alle tre satser er fuldstændigt kongenialt. Det er Brahms på den store klinge ... Vi har sandelig meget at glæde os over".


Politiken

d. 28. Mar. 2012

By

By

Thomas Michelsen

d. 28. Mar. 2012

"I de senere år har Pollini mistet en del teknisk overskud og klarhed i sit spil. Men på denne optagelse fra operaen i Dresden er der masser af vitalitet ... Kombineret med et livs erfaring og en dirigent og et orkester, der bakker bredt og saftigt op, banker den normalt ellers mere afbalancerede italienske pianist igennem med en fortolkning, hvor passionen i musikken virkelig forløses. Musikerne er massivt energiske ... så små unøjagtigheder fra det ellers fænomenale orkester får ikke lov at afspore fornøjelsen".


Kristeligt dagblad

d. 9. Jan. 2008

By

By

Jakob Holm

d. 9. Jan. 2008


Kristeligt dagblad

d. 27. Apr. 2005

By

d. 27. Apr. 2005


Berlingske tidende

d. 18. Dec. 2015

By

By

Søren Schauser

d. 18. Dec. 2015

"Vurdering: Årets 10 bedste klassisk" - "Brahms' klaverkoncerter med Gustavo Dudamel i spidsen for Staatskappelle Berlin og Daniel Barenboim ved tangenterne kan godt skuffe ved første ørekast - også fordi Barenboim trods alt har rundet de 70 år. Men indspilningen vinder ved genhør og lokker mange guldkorn ud af den musik, man ellers kendte så godt".


Jyllands-posten

d. 18. May 2006

By

By

Jakob Levinsen

d. 18. May 2006

"Mest mageløst er, hvordan den 61-årige Freire, der grundlæggende er en diskret og sensibel pianisttype, så ubesværet får den romantiske klaverlitteraturs to største tykhuder til nærmest at danse elegant, swingende og underfundigt ... Orkestret og Chailly følger ham tæt og muskuløst".


Information

d. 28. Sep. 2021

By

By

Valdemar Lønsted

d. 28. Sep. 2021

"Den 67-årige ungarske pianist András Schiff har gennem sin karriere spillet Brahms' to klaverkoncerter på moderne flygler, med moderne orkestre og med dirigent. Men Schiff er nu gået en anden vej, med det historisk informerede Orchestra of the Age of Enlightenment (Oplysningstidens Orkester) med base i London, på et tysk Blüthner-flygel fra 1859 og uden dirigent (...) tilbage til spillemåder og en klang, som hører til komponistens tid ... Deres tilgang repræsenterer den historisk informerede opførelsespraksis, og dette småstøvede udtryk dækker over hovedsagligt to ting: at man undersøger, hvordan musikken sandsynligvis blev opført på komponistens tid, og at man griber til den tids instrumenter og forsøger at levendegøre den svundne spillestil - ikke for at gå på museum, men for at skrælle den fernis af musikken, som er blevet malet på gennem tiderne. Fernis er eksempelvis det vedvarende vibrato, den fyldige vibrerende klang, som først blev almindeligt implementeret i 1920'erne i den klassiske musik".


Diapason

2015 octobre

By

By

Alain Lompech

2015 octobre


Opus

2016, nr. 66

By

By

Olof Axler

2016, nr. 66

"Barenboim behärskar fortfarande i stort sett verken tekniskt men hans spel är på tok för odisciplinerat, med diverse små aviga dragningar och pauser eller plötsliga temposkiften som tycks överraska dirigenten Gustavo Dudamel. De båda tycks genomgående ha mycket svårt att etablera något slags gemensam musikalisk grundpuls och det enda som egentligen fungerar är de båda langsamma satserna".


Klassisk

2015, nr. 39

By

By

Jens Cornelius

2015, nr. 39

"De to koncerter er Brahms' største orkesterværker ... Orkestret kan bære det, for det klinger pragtfuldt og har overskud til de smukke, lange legatobuer ... Herefter sætter pianisten ind, og storladenheden begynder at bliver problematisk ... Resultatet er anstrengende og gammelmandsagtigt ... mangler ungdommeligt håb og kraftfuldt bid ... En skæbne som pianistisk ronkedor virker faretruende nær".


BBC music magazine

2015 November

By

By

Jessica Duchen

2015 November

"[These accounts] capture on the wing a vibrant partnership between grand maestro at the piano and young lion on the podium ... Occasional moments of unexpected magic flair up, such as the vibrant exchange between piano and cellos in the second movement of [the Second Concerto], and I defy anyone to breathe during its slow movement in the minutes before the return of the cello solo (whose player, incidentally, deserves a credit, but doesn't get one".


Fono Forum

2021 Oktober

By

By

Gregor Willmes

2021 Oktober

"Brahms' erstes Klavierkonzert ist ein Prüfstein für jeden Pianisten. Der in Paris geborene, aber vor allem in London ausgebildete Emmanuel Despax hat das Werk im Februar 2020 mit dem BBC Symphony Orchestra unter Andrew Litton aufgenommen. Entstanden ist eine im besten Sinne solide Einspielung, die allerdings im Schatten der Referenzaufnahmen etwa von Arthur Rubinstein oder Krystian Zimerman bleibt".


BBC music magazine

2021 September

By

By

Bayan Northcott

2021 September

"It is [the] length and breadth, every dramatic incursion and the poetic parenthesis of it, that the immaculately dextrous young French virtuoso Emmanuel Despax and the BBC Symphony Despax in top form under the mature sway of Andrew Litton seem intent on revealing ... The majestic underlying pendulum swing of the music is never lost".


BBC music magazine

2014 February

By

By

Calum MacDonald

2014 February

"A superb pianist ... Nelsons secures some delightfully playing ... An achievement of virtually comparable stature".


Klassisk

2013, nr. 31

By

By

Esben Tange (f. 1962)

2013, nr. 31

"Den indre nødvendighed ... er ikke til stede her. Det, som skygger for en egentlig forløsning hos Grimaud, er hendes grundlæggende kølige omgang med Brahms ... Som sådan er Grimaud fuldt på højde med de tekniske udfordringer, Brahms monumentale klaverkoncerter stiller. Men når Brahms så efterfølgende lægger op til fordybelse og poesi, forpasser Grimaud ofte muligheden for at nuancere rent klangligt ... Resultatet er, at denne notorisk dybe musik for ofte bevæger sig på overfladen".


Opus

2013, nr. 51

By

By

Axel Lindhe

2013, nr. 51

"Fransyskans spel andas teknisk virtuositet, men är samtidigt alltför mekaniskt, substanslöst och i avsaknad av nyanser för att göra tonsättaren rättvisa. Andris Nelsons driver på en excellent orkester, men verkar också han ha problem med Brahms musik; stundtals blir det alltför tungt och stelbent för att bli njutbart".


BBC music magazine

2024 January

By

By

Jessica Duchen

2024 January

"Concerto choice: You might think you don't need another recording of the Brahms piano concertos. Well, you need this one. It is a splendid showcase, not just for the performers, but for the music: it has such a pleasing, expansive warmth and sense of relish. Apart from anything else, it sounds as if the performers are having the time of their lives".


BBC music magazine

2008 May

By

By

David Breckbill

2008 May

"Both conductor and soloist take a lyrical approach to this Concerto ... one might object to certain moments of rich but heavily pedaled and homogenous texture ... High spirits in the Hungarian Dances notwithstanding, Angelich and Frank Braley seem inadequately unified in intent and unequally yoked dynamically".


Fono Forum

2020 März

By

By

Matthias Kornemann

2020 März

"Erstaunlich, zu welch verzahntem und organischen Zusammenspiel Lars Vogt mit der Royal Northern Sinfonia findet ... Das Orchester, besonders die Bläser, nehmen seine Impulse dankbar auf".


BBC music magazine

2020 February

By

By

John Allison (f. 1965)

2020 February

"Performances of Brahms's concertos usually employ someone on the podium, but not this account ... [Vogt] may well have conducted the orchestral tuttis, but everything sounds like large-scale chamber music ... The pianist's thinking behind this programme is evidently the way in which this music emerges from out of Beethoven's shadow, and his superb traversal of the Ballades supports such a view".


Diapason

2020 janvier

By

By

Bertrand Boissard

2020 janvier


Diapason

2016 mai

By

By

Alain Lompech

2016 mai


BBC music magazine

2016 June

By

By

Erik Levi

2016 June

"[Lewis and Harding] encapsulate the contrasting moods of defiance and lyricism without indulging in unwarranted touches of rubato or having to negotiate awkward gear changes ... Lewis brings all the requisite power to the Sturm and Drang octaves and trills, but maintains flow and a wonderful feeling for inner voicing in the chorale theme ... A similar awareness ... makes Lewis's performances of the Four Ballades just as memorable".


Fono Forum

2016 August

By

By

Frank Siebert

2016 August

"All jenes verzweifelte Ringen um die Form, jener Kampf, den Brahms mit deisem Werk geführt hat, sind hier kaum noch zu spüren. Diese Einspielung mag erfreuen, aber wirklich berühren und fesseln kann sie nicht. Daran ändern auch die mit geschmackvoller Melancholie, aber unpersönlich dargebotenen Balladen nichts".


Fono Forum

2021 April

By

By

Frank Siebert

2021 April

"Die dramatisch aufgerissene Orchesterexposition des ersten Satzes im Klavierkonzert könnte man als ein ungewolltes Plädoyer für den weiteren Erhalt der auch weniger exponierten deutschen Rundfunkorchester wahrnehmen. Was die Musiker leisten, ist bemerkenswert. Auch aufnahmetechnisch hervorragend ausbalanciert, ist eine expressiv-lebendige Darstellung des zerklüfteten Werkes gelungen, in die der vielleicht ein wenig zu romantisch-pauschal agierende Joseph Moog - in den Solostücken durchaus mit lyrischem Feinschliff spielend - klanglich ideal eingebunden ist".


BBC music magazine

2020 Christmas

By

By

Martin Cotton

2020 Christmas

"Moog's first entry [is] clear and unfussy, with enough subtle rubato to give the music shape and direction. The pacing is always effective, but there could be a greater dynamic range, with pianissimos often too present, and fortissimos not opening out enough ... A mixed bag".


BBC music magazine

2021 July

By

By

Bayan Northcott

2021 July

"Schiff conducts from the keyboard ... securing crisp ensemble and cogent longer-term grasp of structure in his forward-moving tempos ... The wiry tone of his restored circa-1859 Blüthner grand may initially disconcert, but the clarity of its bass enables many orchestral details to come through that one rarely hears in latter day battles between big orchestras and thicker-toned Steinways ... Enlightening indeed".


Fono Forum

2021 Juli

By

By

Ingo Harden

2021 Juli

"Empfehlungen des Monats: Ihm [András Schiff] war an einer historisierenden "Entschlackung" des Klangbilds gelegen, das zu Brahms' Zeit deutlich schlanker geklungen haben dürfte. Daher wählte er als Partner das "OAE", das in etwas geringerer Besetzung als heute und auf alten Instrumenten spielt - mit Darmsaiten für die Streicher. Vor allem aber forderte er (und bekam!) vom Orchester ein kammermusikalisch feines Musizieren, das sein unverändert hellhöriges, nicht nur bei Bach und Schubert, sondern auch bei Brahms souveränes, aber unplakatives Klavierspiel voll zur Geltung kommen liess. Besonders das d-Moll-Konzert ... erfährt ... eine Darstellung, die sich vom gewohnten Alfresko durch klangliche Transparenz und Farbigkeit positiv abhebt".


Klassisk

2021, nr. 63

By

By

Jeppe Rönnow

2021, nr. 63

"András Schiff vil alligevel gerne spille på historiske instrumenter, som han ellers tidligere havde forsvoret at ville røre ved ... Resultatet er på mange måder virkelig vellykket, men desværre ikke helt ... Schiffs opfattelse af puls er uhyre mekanisk, og prisen betales i de to langsomme satser ... Og det er virkelig synd, at musikken aldrig griber lytteren her - hvor imponerende de vældige ydersatser end fremføres".


Fono Forum

2006 April

By

By

Michael Stenger

2006 April

"Die Erwartungen sind hoch gesteckt - und werden alles in allem nicht enttäuscht, weil Zimerman und Rattle spürbar miteinander atmen ... An unserer Kenntnis der Aufnahmen eines Arrau oder Rubinstein, die einen noch persönlicheren Zugang zu diesem Konzert fanden".


Klassisk

2006, nr. 1

By

By

Thomas Michelsen

2006, nr. 1


BBC music magazine

2012 February

By

By

Calum MacDonald

2012 February

"In every respect the performers rose to occasion. Pollini plays with tremendous authority and passion ... Yet if anything it's Thielemann's contribution that's the more remarkable ... his command of the orchestra here arouses admiration ... As a live performance, there are a couple of insignificant fluffs, but they carry no weight against the overall achievement ... A wonderful performance".


Politiken

d. 7. May 2000

By

d. 7. May 2000


International record review

2013 December

By

By

Patrick Rucker

2013 December

"Vurdering: IRR outstanding" - "Dyed-in-the-wool devotees of Brahms, as well as those who desperately need a new take on him, will find here much to savour and ponder".


The gramophone

2014 January

By

By

Stephen Plaistow

2014 January

"Good working partnership are not enough, particularly in No. 1: there has to be aspiration and collaboration at the deepest level. It's obvious this is something Stephen Hough and Mark Wigglesworth understand, even if their results somtimes fall short".


The gramophone

2018 April

By

By

Harriet Smith

2018 April

"Sony's newest young artist on the block, the French pianist Adam Laloum ... is an artist who relishes the lyrical side of his chosen instrument ... accompanying figures with a naturalness that betrays his love of chamber music. But he can bold as well as gentle: his octaves have power without sounding acerbic, and trills are sternly glinting ... Certainly an impressive achievement".


Politiken

d. 22. Aug. 1999

By

d. 22. Aug. 1999


Jyllands-posten

d. 5. Oct. 1999

By

d. 5. Oct. 1999


The gramophone

2015 September

By

By

Richard Osborne (f. 1943)

2015 September

"The orchestra is Barenboim's own Berlin Staatskapelle, which produces a Brahms sound of rare depth and beauty under the direction of Barenboim's chosen collaborator Gustavo Dudamel. Some of the quiet playing has to be heard to be believed. Dudamel's grasp of the music's symphonic dimension is also impressive".


The gramophone

2021 September

By

By

Harriet́ Smith

2021 September

"Something of a mixed bag. There's no doubting Despax's commitment to the concerto and from the piano's very first entry there's an eagerness to bring out its manifold beauties. But that can come at the cost of a lack of drive".


Berlingske tidende

d. 10. Nov. 1999

By

d. 10. Nov. 1999


High fidelity

2000 2

By

2000 2


Politiken

d. 14. Nov. 1999

By

d. 14. Nov. 1999


Jyllands-posten

d. 11. Nov. 1999

By

d. 11. Nov. 1999


Jyllands-posten

d. 3. Dec. 1999

By

d. 3. Dec. 1999


The gramophone

2013 Awards

By

By

Ken Smith

2013 Awards

"There may be better performances of the concertos out there but it would be hard to find a pairing that draw a greater distinction between the two ... Where the Bavarians emphasise flexibility and spontaneity, the Vienne Philharmonic make the simplest musical utterances seem epic. Grimaud has clearly spent much less time with Op. 83 but by again forsaking power for emotional depth - this time stressing an aura of comtemplation - her result end up being no less monumental".


The gramophone

2023 December

By

By

Rob Cowan (f. 1948)

2023 December

"This is oratory Brahms and it takes a big player, such as Trpčeski certainly is, to do it justice ... Simon Trpčeski, here under Cristian Macelaru, is masterly without sounding heavy-handed ... These are well observed, finetuned performances, superbly recorded and well worth hearing".


The gramophone

2020 January

By

By

Patrick Rucker

2020 January

"Editor's choice: The music-making is nothing short of sensational. This is a bold Brahms D minor with immense character, audacious and courageous. It is also perhaps the most sensitive and subtle reading of the score in recent memory ... A wealth of seldom-heard orchestral detail emerges, with exquisite wind-playing especially prominent. Nothing is extraneous; every gesture seems bent towards maximum expressivity ... This is Brahms you will treasure in the long term and I urge you not to miss it".


Diapason

2006 mai

By

By

Jérôme Bastianelli

2006 mai

"Vurdering: Diapason d'or" - "Rarement on aura relevé pareille osmose entre orchestre et soliste ... Freire est un grand conteur, il tient son public en haleine avec un ton chaleureux. Ses variations de timbre sont fascinantes ... Courez donc vers cette interprétation aussi différente que complémentaire des nombreuses versions déjà connues : ses mille et une beautés n'ont pas fini de nous émouvoir".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 39, nr. 5 (2006)

By

By

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 39, nr. 5 (2006)


The gramophone

2016 May

By

By

Patrick Rucker

2016 May

"The Swedish Radio Symphony, under Daniel Harding's expert baton, distinguish themselves. The wind band, plangent and exquisitely blended, floats effortlessly above a string choir of almost embarrassing luxuriousness ... Lewis is pervasively lyrical in the D minor Concerto ... The beauty of his sound is evident throughout ... For a Brahms D minor Concerto of manifold beauties ... this account could scarcely be bettered".


Weekendavisen

d. 17. Dec. 1999

By

d. 17. Dec. 1999


The gramophone

2021 February

By

By

Jed Distler

2021 February

"Joseph Moog, Nicholas Milton and the Deutsche Radio Philharmonie follow up their distinctive recording of Brahms's Second Piano Concerto ... Listeners seeking a hard-hitting Rondo finale à la Serkin or Fleisher should look elsewhere, yet the musicians' lithe, playful chamber-like interaction will win you over ... In short, Moog's interpretations admirably supplement my personal reference recordings".


The gramophone

2021 July

By

By

Michelle Assay

2021 July

"Recording of the month - Editor's choice: As with Schiff's Schubert Sonatas and Impromptus ... so his Brahms concertos, self-directed from a restored 1859 Blüthner, serve as a master cleanser of old preconceptions and impressions ... What he and the OAE offer is not so much to do with authenticity as with freshness and 'detoxification', something akin to letting the daylight into Miss Havisham's room and removing the cobwebs from her wedding cake ... This is a disc that arrives with great expectations and delivers no less great revelations".


Klassisk

2021, nr. 62

By

By

Andrew Mellor

2021, nr. 62

"Forestillingen om, at Brahms' musik er tungsindig og træg er skrællet bort på denne cd, hvor vi præsenteres for hans gigantiske klaverkoncerter ved hjælp af et relativt letklingende Bluthner-klaver fra 1859 og de historiske instrumenter fra Orchestra of the Age of Enlightenment ... Et af de projekter, der enten kan være en åbenbaring eller en katastrofe. De første meldinger tyder på, at det er førstnævnte. Udgivelsen beskrives som "Brahms som kammermusik" og "en genfødt Brahms". Uanset ... der er ingen tvivl om, at Schiff spiller disse meget vanskelige stykker ekstremt godt".


Opus

2021, nr. 105

By

By

Carlhåkan Larsén

2021, nr. 105

"Johannes Brahms bägge pianokonserter väger tungt ... Här kommer pianisten Andras Schiff in i bilden med inspelningar som lätter på bördan ... Han vill etablera en annan uppförandepraxis, mer "tidstrogen", men med nutidskänsla. Resultatet är slankare tolkningar med påtaglig transparens. Lyrisk fyllighet i stället för hotande svulst, utan sidvördnad för de energiska tolkningarna. Schiff kommer lastad med öppenhet och befrielse ... Man flyter med i den lediga ornamentiken och de melodiösa finesserna".


The gramophone

2012 January

By

By

Stephen Plaistow

2012 January

"A failure of collaboration. It may be a small one ... Pollini continues with authority intact but part of the momentum Thielemann generated at the start has run into the sand".


International record review

2011 December

By

By

Stephen Pruslin

2011 December

"The recorded acoustic established within Dresden's Semperoper is both full and clear. The somewhat unexpected pairing of these two particular interpreters nontheless forms a musical amalgam that serves Brahms's masterpiece very well".



Information and editions