Emperor concerto

"This release brings Thomas Dausgaard's survey of Beethoven's orchestral works and Boris Berezovsky's concerto cycle to a stimulating close ... Whatever Dausgaard's chamber orchestra lacks in dynamic heft is more than compensated for by strong rhythmic acuity and utterly clear balances between sections in loud tuttis ... Berezovsky pedals sparely, letting his sharply honed fingers do the work with eloquence and just the right force ... Berezovsky and Dausgaard leave a formidable mark".

Read review

"Beethovenfortolkninger, der virker modne, personlige og udpræget stærke. ’Kejserkoncerten’ forlanger brillans, og det får den. Både fra Hélène Grimauds klartringende klavertirader med deres styrke og flugt og fra orkestrets excellente spil under en særdeles fyrig Vladimir Jurowski ... Det er alt sammen velfungerende. Resultaterne fænger og indgyder tro på Grimauds fremtid".

Read review

"En ny Naxos-indspilning af værket [Kejserkoncerten] har den 37-årige russiske pianist Boris Giltburg som solist, og den 45-årige britisk-russiske dirigent Vasily Petrenko står i spidsen for Royal Liverpool Philharmonic Orchestra. Det er en flot fremførelse ... af et værk, der i forvejen findes i mange attraktive indspilninger, for generationer af pianister har taget livtag med det. Som bonus får man et ungdomsværk, som Beethoven komponerede hjemme i Bonn: en klaverkoncert i Es-dur. Den er ikke på niveau med "Kejserkoncerten", men ... en spændende forret, som burde have været anbragt inden hovedretten".

Read review

"Tilstedeværelse og friskhed syder i hans bud på Kejserkoncerten ... Resultatet er ikke lige stilfuldt alle steder. Til gengæld er det hamrende medrivende hele vejen igennem. I Schumanns uforlignelige Fantasi i C-dur har Yundi ikke samme overskud i fortolkningen. Men fuldt firspring har indimellem også ret".

Read review

"En cd, hvor stilsikkerhed, klarhed og åbenlys pianistisk pondus godt og vel opvejer det ferske og firskårne i hans udgave af Beethovens ' Kejserkoncert'. Men Yundis livtag med Schumanns C-dur-fantasi når ikke op til fortolkninger af fyrtårne som Vladimir Horowitz ... Han mangler noget poetisk åndsslægtskab i forhold til musikken".

Read review

"Leif Ove Andsnes vender sig mere indad end mange andre pianister, men han behøver heller ikke spille med musklerne. Vendingernes klarhed og hans dulmende nærvær er ofte nok ... Han kan overvælde enhver, når han sender sin forunderlige hvirvelstorm af Beethoven ind i øret".

Read review

"Det virtuose dash er klart til stede - det er lissom det, russeren kan - men arrogancen lyser også klart igennem. Det er flashy Beethoven ... Covernoterne ... citerer den selvbevidste pianist for, at Beethoven ikke skal lægges i mausoleum. Nej vist skal han ikke, men hans noder skal dog behandles med en vis respekt. Ikke som her, hvor selv akkompagnementsfigurer i klaveret fremhæves på orkestermelodiens bekostning, og de hysteriske overdrivelser især i finalen taler ned til lytteren".

Read review

"Jonathan Biss's recent autobiography details the pianist's dedication to the composer, and while a career spent in Beethoven's shadow has led to jarring emotional self-discovery, Biss's own pianism is wondrous for its apparent ease. Ironically, it is the quiet stillness that he finds in Beethoven that marks Biss as a master ... This is the fifth and final instalment in his Beethoven/5 series, a project that has paired Beethoven's piano concertos with newly commissioned works ... now Brett Dean ... [His] music quotes from the corresponding concerto, but cleverly distorts the original material".

"Det er bestemt blevet en dejlig plade, en ægte Grimaud med alle de skarpe kanter og effektfulde pauser. Men helt i top ligger den ikke: Dels virker selve lyden sært unaturlig, overdigitaliseret. Dels klinger orkestret overraskende anonymt ... Til sidst får man den skønne Helene helt for sig selv i en nok så vellykket version af sonaten op. 101".

"Hélène Grimaud's Emperor is something of a disappointment following her fine account of Beethoven's Fourth Concerto (Warner Classics). It's not that her playing is in any way lacking in stature and grandeur ... but that some of the Concerto's most spellbinding moments don't quite come off ... Grimaud's performance of the op. 101 Sonata is affectionale and expressive".

"Skal man opføre musikken, som den var tænkt oprindeligt, eller må man gerne assimilere en musikhistorisk udvikling, der har fundet sted, efter at musikken blev komponeret? Spørgsmålet er aktuelt ved Boris Giltburgs opførelse af den 14-årige Beethovens klaverkoncert nr. 0 fra 1784. Meget lidt kendt, da orkesternoderne er gået tabt ... Giltburg spiller den for soloklaver ... pænt og korrekt og rammer stilen lige i øjet med en let og behagende karakter ... Med andre ord er Giltburgs udlægning korrekt, men kedelig og uinteressant. Han spiller lige så fermt og rigtig i den store "Kejserkoncert" på samme udgivelse ... men musik opstår mellem linjerne og skal helst lyde, som om den bliver lavet på stedet".

"Playing a bright-toned Fazioli grand with grand with steely authority, Giltburg gives a fine account of the 'Emperor' Concerto ... In short, a reliable, inexpensive, straight-down-the-middle modern account without interpretative eccentricities".

"Certainly, there's much to enjoy in these performances".

"All told it makes for a satisfying account of Beethoven's leonine work. The evident rapport between Freire and Chailly is especially evident in the superb confrontation at the climax of the first movement".

"Has a lot going for it, though by no means enough for an unqualified recommendation ... Using such a lean sound, Zinman is able to bring into unwonted prominence many woodwind details normally buried in a rich, full-sized modern orchestra ... worth having for the "fillers"".

"Einspielungen von Beethovens Klavierkonzerten mit einem historischen Instrumentarium sind eine spannende Angelegenheit ... Deutlich wird im Vergleich ... dass es eben nicht allein um den Flügel geht, sondern auch um die technischen, mehr noch: die gestalterischen Qualitäten des Solisten, wie sie Kristian Bezuidenhout souverän ausspielt ... Das Zusammenwirken mit dem Freiburger Barockorchester geschieht auf allerhöchsten Niveau".

"Concerto choice: These are invigorating performances of Beethoven's first and last concertos, conveying an admirable sense of spontaneity ... The entire performance [of No. 2] radiates energy and enjoyment ... Bezuidenhout treats the flourishes at the beginning of the Emperor Concerto with a good deal of freedom, lending them an appropriately improvisatory feel ... This really is exciting playing, and Bezuidenhout's virtuosity is impressive".