Books / fiction for children / fantastiske fortællinger

Pigerne fra Nordsletten og rejsen til Sydhavet


Description


Forældreløse Sita rejser med sin halvsøster heksepigen Maren og prins Victor til Sydhavet for at finde sine forældre. Den danseglade onde troldmand Tango følger efter Sita for at fuldbyrdige den forbandelse, der hviler over hendes mor.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. Jan. 2006

By

By

Inger Søndergaard

d. 11. Jan. 2006

Allerede nu kommer den ventede fortsættelse af Pigerne fra Nordsletten og heksene fra Trixiaslottet (2005/43). Her i 3. bind i serien af eventyrlige fantastiske bøger, som især egner sig til piger fra 10 år, afrundes historien, der tog sin begyndelse i Pigerne fra Nordsletten 2003. Her i sidste bind finder Sita (Rosita) sin rigtige far og mor, og nu har alle 3 forældreløse piger: Den modige Sita, heksepigen Maren og den pyntesyge Anne fundet deres forældre. Men først må Sita og hendes halvsøster heksen Maren gå grueligt meget igennem på deres rejse til Sydhavet efter deres far. Den mystiske danseglade troldmand Tango, der er bror til Marens mor Trixia, er skyld i en forbandelse, der hviler over Sitas mor. Sita klarer meget alene, men mange fx Trixia, Prins Victor, onkelen og Kong Platonius hjælper til, så det lykkes for dem at ophæve forbandelsen ved at fravriste troldmanden hans dansesko. Det er en meget velskrevet og spændende afslutning på historien om de tre piger. Historien er velkomponeret med en tilpas mængde af intriger, humor, problemer og magi. Den årvågne læser vil allerede tidligt vide, at den døende Dronning Louise er Sitas mor, men historien er krydret med mange andre muntre spændingsoplevelser. En skæg og spændende historie, som også egner sig til højtlæsning for børn fra 6 år, især prinsesseglade piger.


Weekendavisen

d. 24. Mar. 2006

By

By

Damian Arguimbau

d. 24. Mar. 2006