Film / nonfiction

Pike secrets. 2


Description


Gordon P. Henriksen fortæller om geddefiskeri.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Dec. 2011

By

By

Ricki Elsgaard

d. 2. Dec. 2011

Film om hvordan man fanger gedder med brug af bl.a. spinders og jerkbait. Filmen henvender sig til unge og voksne lystfiskere, der udgør en relativ stor målgruppe, da lystfiskeri er en populær fritidssyssel i Danmark.

Fra selskabet Wide Open Outdoor Film er her en film, om hvordan man fanger gedder med brug af bl.a. spinners (der er en speciel måde at konstruere sin fiskekrog på). Filmen, der varer omtrent en time, er på engelsk med danske tekster men foregår på søer i Skandinavien. Her fortæller og viser fiskeentusiast Gordon P. Henriksen informativt om fordelene ved at bruge andre typer fiskekroge end de gængse, samt hvordan man bruger dem i praksis. Det er professionelt filmet, og billederne understøtter ganske fint de omhandlende temaer. Dog lader flere af undervandsoptagelserne meget tilbage at ønske i forhold til at fungere illustrativt i forhold til temaerne, dertil er kvaliteten for ringe. Ekstramaterialet er en kort 10 minutters film, om hvordan man laver en jerkbait, der er en lille imitation af en fisk i træ.

Wide Open Outdoor Film og det tilhørende forlag Salar har tidligere udgivet en række populære film og bøger om fiskeri, der findes på mange folkebiblioteker.

God og informativ film om geddefiskeri, der kvalitetsmæssigt er af samme gode standard som de andre udgivelser fra selskabet, og den store målgruppe taget i betragtning, kan den anbefales.