Mor-søn-historie om Nicklas og hans narkoman-mor. I et nøgternt og nærværende sprog fortæller Niklas om sit teenageliv og opvæksten hos oldeforældrene. Til læsere af socialrealistiske romaner inspireret af virkelige begivenheder.
Nicklas har i en stor del af sin barndom boet hos sine oldeforældre. Faren er død af misbrug og moren er narkoman og har ikke været i stand til at passe ham. Som 17-årig er han flyttet tilbage til moren i Kolding, og sideløbende med gymnasiet, vennerne og en "måske-kæreste", må han forholde sig til hendes misbrug. I tilbageblik hører vi om opvæksten hos oldeforældrene og hans vrede mod moren. Handlingen udspiller sig gennem 9 måneder i 2018 og 2019. Der er forfatterens debutbog, som han selv beskriver som inspireret af sin egen historie.
Morens misbrug lægger sig som en dyne om Nicklas liv. Og selv om der til tider kan være små sprækker af lys mellem deres verdner er det mest bebrejdelser, tvivl, ligegyldighed og usikkerhed, der præger hans liv. Det er en spændende debutbog, som skriver sig ind i den nødvendige og vigtige række af bøger om børn, opvokset i misbrugerhjem. Bogen kan både læses som en god roman, men også anvendes i forbindelse med emner om misbrug.
Med den rå og ærlige tone, og afsættet i virkelige begivenheder i et ungt menneskes liv, kan bogen minde Helt ude i hampenHestenes øjne af Karina Pedersen og Hestenes øjne af Hans Otto JørgensenMed den rå og ærlige tone, og afsættet i virkelige begivenheder i et ungt menneskes liv, kan bogen minde Helt ude i hampen af Karina Pedersen og af Hans Otto Jørgensen.