Books / fiction for children / roman

Pippi Langstrømpe lider skibbrud og andre historier


Description


Pippi går i butikker, er i skole og på skoleudflugt og på marked. Sammen med Tommy og Annika er hun skibbruden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Nov. 2012

By

By

Vibeke Axelsen

d. 21. Nov. 2012

Bogen er udgivet i Gyldendals serie Læs selv, som er beregnet til at kunne selvlæses fra ca. 9 år. Den egner sig også til højtlæsning.

Denne udgave består af kapitel 2 - 6 af Pippi Langstrømpe går ombord. Hvis man vil læse det første kapitel, skal man have fat i Pippi Langstrømpe går i cirkus og andre historier fra Læs selv-serien. Bogen holder sig tæt til originalteksten, kun nænsomt læsebearbejdet i forhold til enkelte ord. Den er teksttypemæssigt noget mere ændret, et kendetegn for serieudgivelserne. Bogstaverne er store, og lange ord er ofte forsynet med deleprikker. Illustrationerne er udført i sort-hvide enkle tegninger af Ingrid Vang-Nymann; kendte fra originaludgaverne. Hver side er nederst på siden udstyret med en lille vignet, der viser noget genkendeligt fra indholdet i det konkrete kapitel - ens kapitlet igennem, men forskelligt fra kapitel til kapitel. Disse letter orienteringen i bogen.

Originaludgaven af bogen om Pippi indeholder ni kapitler, denne kun nogle af dem. Denne bog ligner på alle ydre måder de andre i serien Læs selv.

Læs selv-serien er meget populær blandt børnene i målgruppen. Teksterne er indholdsmæssigt ikke voldsomt lettere at læse end originalteksterne, men dels er layoutet læsevenligt, og dels er historierne kendt og elsket stof.