Bøger / faglitteratur til børn

Piratologi : dagbog tilhørende Kaptajn William Lubber, piratjæger , Boston, Massachusetts


Beskrivelse


Kaptajn William Lubbers dagbog fra 1723, der jagtede en berygtet kvindelig pirat. Med flapper og indklæbede bilag såsom breve, en passer og et kort.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bo Knudsen

2007

Da jeg så forfatterens tidligere bog Pirater, 2006 troede jeg ikke, at en sørøverbog kunne blive flottere. Men jeg tog fejl. Bogen her ligner denne men også Dr. Ernest Drakes Dragonologi, 2004 og de andre "..ologi-bøger", der er lavet efter samme opskrift. Og den er gennemført fra forsidens kompas (der virker) til sidste sides "ægte" rubin. Noget af det, der gør bogen spændende, er dog samtidig bogens svage punkt i bibliotekssammenhæng: De mange løse eller bevægelige dele. De indklæbede hæfter, genstande og dokumenter skal nok sidde fast, men de i alt 8 løse dele skal der holdes øje med. Efter min overbevisning er det umagen værd at forsøge, for bedre end dette bliver en bladrefagbog næppe. Det er angiveligt en kaptajns dagbog fra 1723. Denne kaptajn jagtede en berygtet kvindelig sørøver. Dagbogen er som en scrapbog med sider af "gulnet" pap, en typografi der ligner håndskrift og flotte detaljerede tegninger, nogle i s/h andre fint farvelagt. Selv om rammefortællingen er fiktion, får man mange oplysninger om især de caribiske sørøvere. Bogen er ikke velegnet til opgavebrug, den er mest til bladring, pluklæsning og ren fornøjelse. Alle kan være med, men de ca. 7-12-årige drenge bliver de flittigste læsere. En fantastisk "far-søn-bog".


Berlingske tidende

d. 30. juni 2007

af

af

Kristian Lindberg

d. 30. juni 2007


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 11 (2007)

af

af

Jannik Lunn

Årg. 153, nr. 11 (2007)



Informationer og udgaver