Pjaltetider

En ny digtsamling af Laugesen én gang om året - sådan har det været længe, og Laugesen er da også helt sig selv i denne årgang 1997. Digteren snakker med sig selv om det han ser og det han tænker og det han kommer i tanker om og det han gør, når for eksempel hans hund, en tæve, melder sig på banen og det gør den mindst to gange i denne bog. Men altid er han i stand til i sproget med billeder og små drejninger og namedroppings at få teksterne til at vokse i intensitet og perspektiv. Så jeg må konkludere: endnu en god bog fra Laugesen, der måske i sin mundtlighed illustrerer, at han i disse år er meget rundt og læse op og rappe.

Read the full assessment