Books / fiction for children

Plet elsker -


Description


Billedbog. Alle har brug for kærlighed. Hundehvalpen Plet viser at uanset om man er glad eller trist, ung eller gammel, så har man brug for kærlighed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Dec. 2016

By

By

Merete Trap

d. 22. Dec. 2016

Alle har brug for kærlighed, både store og små. Her kommer en mine-gavebog om den kendte og elskede hundehvalp Plet. Målgruppen for bogens fortælling er de yngste fra ca. 2 år, men bogen kan faktisk også gives i gave til voksne.

Plet sidder alene og venter. Nu kommer mor, og Plet er glad. Men man kan også føle sig trist, eller alene, man kan være sammen med vennerne og man kan være fræk eller en engel. Lige meget hvad, så har alle brug for kærlighed. Bogen er bygget op med korte sætninger på venstresiderne og illustrationer på højresiderne. Forrest i bogen er to hjerter hvori man kan skrive til/fra. Teksten er en gengivelse af håndskrift, og illustrationerne er de originale fra 1982.

Dette er én af de allerførste bøger Eric Hill lavede om den elskede Plet, der nu udgives i et "gavebogs-format". Det er en sød historie der fint illustrerer hvordan man, i alle mulige situationer, har brug for kærlighed. Den charmerende hundehvalp Plet har stor appel til de yngste. Desværre er bogens format 10,5x12,5 meget anderledes end tidligere udgivelser, og dens holdbarhed i forhold til små fingre er heller ikke helt god. Til gengæld kan bogen udmærket gives i kærlig gave til en voksen.

Kan bedst sammenlignes med de små "gave-bøger" med søde ord og citater, som kan købes i boghandlerne. Kan også sammenlignes med tidligere udgivelser om Plet, men formatet i herværende bog er ganske anderledes.