Gennemarbejdet bog om privatøkonomi til dig, der gerne vil have plus på kontoen sidst på måneden.
Forfatteren arbejder til daglig med privatøkonomi i bankregi, har en fortid inden for forbrugerjura og trækker desuden på sin sunde fornuft som mor og forbruger. I "Plus på kontoen - syv smutveje til en sundere økonomi" gennemgår en hun en række aspekter, der påvirker privatøkonomien: Psykiske barrierer og fejlslutninger, mere eller mindre fornuftige forbrugervaner, overblik over pension og forsikringer, forskellige økonomiske løsninger i parforholdet m.m. En gennemgående metafor er, at man skal drive sin private økonomi som man ville drive et større hotel: Sparsommeligt og med rettidig omhu men uden at give unødigt køb på komforten i hverdagen.
Bogen er grundig og dejligt fri for lette løsninger. Den er generelt skrevet i et lettilgængeligt sprog, og banktekniske begreber forklares. Dens råd vil være yderst brugbare for familier, der ikke ligefrem er i økonomisk uføre, men som har brug for lidt overblik og omtanke.
Der udkommer i disse år en del bøger om privatøkonomi. "Plus på kontoen" kan fx sammenlignes med Mere økonomi for pengeneSund økonomi - sådan, der måske er lidt mere folkelig i formen, idet den tager udgangspunkt i cases fra Luksusfælden og Sund økonomi - sådan, der er mere teksttungDer udkommer i disse år en del bøger om privatøkonomi. "Plus på kontoen" kan fx sammenlignes med Mere økonomi for pengene, der måske er lidt mere folkelig i formen, idet den tager udgangspunkt i cases fra Luksusfælden og , der er mere teksttung.