Books / nonfiction for children / vejledninger

Politikens bog om digital illustration


Description


Trin for trin vejledning i at skabe illustrationer på computeren, fra den grundlæggende opbygning til brug af effekter og teksturer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Jørgen Bartholdy

2007

Jan Kjær, der bl.a. er kendt som manga-underviser i forskellige forbindelser og som i 2004 udgav bogen Manga - 20 tips & tricks, præsenterer her den hidtil mest grundige indføring i det at lave illustrationer fra grunden digitalt. Det er tegnere og ikke fotografer eller billedmanipulatorer, der er Kjærs målgruppe, og bogen vil blive revet ned fra hylderne af de mange børn og unge, der pusler med at tegne og lave historier. Kjær begynder fra grunden med at opremse fordele og ulemper ved at arbejde digitalt. Derefter gennemgår han det udstyr og de programmer, der er til rådighed, og først derefter går han over til at beskrive processen bagved det at skabe illustrationer digitalt. Her kommer han hele vejen rundt om emnet. Der er noget om farver og værktøjer. Om ren tegneteknik og om opbygningen af illustrationerne. Hvert emne behandles på et enkelt opslag, men alt er alligevel grundigt og detaljeret gennemgået. Det er en fremragende og pædagogisk bog, Kjær har bedrevet, og den udfylder et hul på den efterhånden tungt læssede hylde med bøger om tegning.