Trods sit beskedne omfang hører denne bog så afgjort til i den tunge ende af vor Pompeji-litteratur. Hvis man sammenligner med den sidst udkomne monografi af Hans Hartvig Seedorff fra 1966, mangler den det poetiske sving, men giver så meget mere saglig oplysning. Forfatteren er ikke arkæolog, men historiker, og han skildrer nok fundene, men lægger hovedvægten på deres fortolkning og på Pompejis placering i romerrigets almindelige kulturhistorie. Bogens karakter af studiebog træder særlig frem i afsnittet Noter og diskussion, der afslutter hvert kapitel, og hvor forskningens aktuelle problemer fremlægges. Bogen, de er velillustreret med forfatterens egne fotografier, egner sig både for den historisk interesserede læser og for turisten, der giver sig tid til fordybelse undervejs.