Film / fiction for children / animationsfilm

Pop og Julius går i land


Description


Bambushajen, Pop, og Julius, som er en hvidtippet haj forsøger sammen med to andre venner, at redde sine endnu ikke udklækkede brødre og søstre i form af fiskeæg, som stjæles af nogle onde mennesker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Feb. 2014

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 13. Feb. 2014

En malaysisk produceret animationsfilm for børn fra 7 år om en slags krybskytteri, mennesker der stjæler fiskeæg. Det hele er puttet i en underholdningsramme med sjov og action. Omslag passer til indhold.

Filmen er malaysisk produceret, og medfinansieret af bl.a. Al Jazeeras børnetv-kanal (JCC). Det er historien om bambushajen, Pop, som opdager, at æggetyve stjæler fiskeæg af hans uudklækkede brødre og søstre fra koralrevet. Han og Julius, som er en stor hvidtippet haj, følger efter tyvene op på land, bl.a. til en hønsefarm i eftersøgningen af æggetyvene. De to får også hjælp af blæksprutten Sprutte og hans opfindelser, og bl.a. en havskildpadde. Æggetyvene er nogle utiltalende typer, nogle rigtige skurke, som til sidst anholdes. Det er tydeligt, fx når vi ser mennesker, at filmen ikke umiddelbart er amerikansk eller europæisk. De danske stemmer fungerer rimeligt. Filmen har ikke været vist i danske biografer, men er gået direkte på dvd og blu-ray. Det er interessant at se en animationsfilm produceret i andre lande end de sædvanlige, og animationen er ganske flot. Det er en lidt alvorlig og ret actionfyldt historie med lidt uhygge og spænding, og ikke så megen musik og humor, som fx i Disneys tegne- og animationsfilm.

Man kan nok bedst sammenligne med Disneys Find Nemo i forhold til miljø og "scenografi", men emnet er et andet.

Filmen er velproduceret med ganske flotte animationer. Den fungerer pænt som underholdning, med nogen mening og en del action.