Den produktive Aakeson gebærder sig hjemmevant og sædvanligvis veloplagt i flere genrer. Popmusik er endnu et eksempel på den form, der tilsyneladende falder ham let: den helt korte novelle. Bogens ide er faktisk sjov, selv om resultatet er lidt mindre vellykket. De 27 "short stories" har alle titel efter velkendte slagere fra de sidste 30-40 år. Som gamle singleplader satte en fysisk grænse i spillelængde på under tre minutter for, hvor lang en melodi kunne være, har Aakeson valgt den superkorte form. Læseren bringes direkte ned i en historie, hvor intrigen eller en person skitseres. Det kan, som i novellen "Leaving on a jet plane" hvor en mand, der i sidste øjeblik dropper et fly til London og tager tilbage til kæresten, være en person, der står i en valgsituation og bliver handlingslammet eller ændrer en beslutning, der måske er mere eksistentiel og principiel end situationen umiddelbart kunne tyde på. Læseren får ikke "løsningen", men kobles af historien igen overladt til egne overvejelser om, hvordan det gik. Enkelte af historierne har potentiale i form af en spændende person- eller situationsskitse eller en godt anslået dialog. Men de fleste når ikke at fænge eller pirre, inden man er ude af dem. Jeg spår novellerne her en skæbne som veldrejede døgnfluer snarere end stedsegrønne hits.