Books / fiction for children / roman

Poppas hemmelighed


Description


Modo får vist vej til Spejlslottet, hvor han skal have fat i et magisk spejl. Poppa, der sidder i fangekælderen på slottet, har lavet det magiske spejl. Modo finder Poppa, og han finder flere magiske spejle, inden han i hast må flygte fra slottet.

Keywords



Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. May 2009

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 7. May 2009

Fantasyfans fra 9-12 år kan glæde sig til endnu et hit - en frilæsningsbog i serien Spejlslottet. Bogen er den fjerde af seks.

Endnu en spændende og velskrevet bog begået af Jørn Jensen. Den er læsepædagogisk bearbejdet, har et lækkert og overskueligt layout med mange illustrationer, der udvider og underbygger teksten. Omslaget signalerer uhygge og spænding. Bogens indhold fortsætter, hvor 3. bog slap. Modo får vist vej til Spejlslottet, hvor han skal opfylde sin afdøde fars ønske - at få fat i et magisk spejl, der hænger på Zakkas slot. Poppa, der sidder i fangekælderen på slottet, har lavet det magiske spejl. Modo bliver, siddende i en specieldesignet spejlkommode, smuglet ind på slottet. Han finder Poppa, og han finder også tre magiske spejle, der hænger på slottet. Det er på et hængende hår, han når væk. Han springer i voldgraven og forsøger at undgå orkens pile. Bogen har en spændende slutning. En vigtig besked fra Poppa er skrevet i kode, hvilket er anslaget til næste bog i serien. Det er muligt at sende mail til forfatteren og deltage i en konkurrence, hvor man besvarer spørgsmål til hver enkelt bog.

Bogen henvender sig til fantasylæsere, der også elsker at læse serier om fx Drageherren og Sarin.

Bogen er en spændende og veldrejet fantasy-fortælling, der holder genrens regler. Læserne af serien vil ikke blive skuffede. De vil hurtigt efterspørge de sidste to, der udkommer i efteråret 2009.