En kunstbog, der kombinerer kunstnerisk fokus med historisk gennemgang og et emne om de kongelige. Især for interesserede i portrætkunst.
Her er bogen til dem, der enten har stirret på et frimærke med Dronning Margrethe eller set på et af de mange portrætter af majestæten og den kongelige familie og spekuleret over baggrund og tilblivelse. Bogen har et yderst informativt niveau og blander spændende og vedformidlet stof med mange gengivelser af portrætter, buster, fotos af den kongelige familie gennem tiden. Portrætterne er kronologisk listet op, startende med Knud Nellemose og sluttende med Mikael Melbye og hvert portræt får over 10 (store) siders gennemgang. Her trækkes tråde til øvrig portrætkunst, til andre royale portrætter og til selve den kunstneriske proces.
Der er ikke tidligere udgivet en samlet gennemgang over portrætterne af Dronning Margrethe. Denne råder i den grad bod på udeladelsen.
Stor og grundig gennemgang af de portrætter, der i tidens løb er malet eller skulptureret over Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Vidende og velformidlet gennemgang af kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss. Gennemgangen er både historisk, kunsthistorisk og til dels biografisk. Lækre illustrationer, mange i helsidesformat og inspirerende formidlet indhold. Forsidens illustration af Majestæten portrætteret af Preben Hornung i ordensdragten fra The Queen's Regiment signalerer tydeligt emnet.