Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Regent i 40 år : Dronning Margrethe II : 1972-2012


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2012

af

af

Tove Delica

d. 30. mar. 2012

Endnu en bog i anledning af dronningens 40-års regeringsjubilæum, med appel til læsere af stof om kongehuset, men også til folk med historisk og kunstnerisk interesse.

Bogen er et katalog til en særudstilling på Fredensborg Museum, bestående af 3 essays og en katalogdel, illustreret med et væld af malerier fra udstillingen. Forsiden er et generationsbillede af Niels Strøbek, forestillende dronningen, kronprinsen og prins Christian. Mette Stougaard giver en fin indføring i billedet, og binder det sammen med Tuxens portræt af de fire første glücksborgske slægtsled. Derefter beskriver Hanne Lopdrup indsigtsfuldt dronningeportrættet som genre gennem 40 år og forsøger at afdække, om portrættet er underlagt bestemte konventioner, tider og individuelle særpræg. Til slut gennemgår Thomas Lyngby forbilledligt kort og klart de 40 års danmarkshistorie via præcise nedslag på strømninger og begivenheder. De sidste 40 sider er et grundigt katalog fra udstillingen, som i sagens natur er mest givende set sammen med billederne.

Bogen er unik i forhold til den øvrige litteratur om kongehuset, idet den på grundlag af portrættet som genre, giver en historisk og kulturel beskrivelse af monarkiet før og nu, samtidig med at den viser noget af det ypperste af nyere dansk portrætkunst.

Interessant, fint fortalt og smuk bog med appel, også ud over den aktuelle udstilling.