Music / rock

Post pop depression


Reviews (6)


Pitchfork

d. 10. Mar. 2016

By

By

Stuart Berman

d. 10. Mar. 2016

"Iggy Pop's newest, which he co-wrote and recorded with Queens of the Stone Age's Josh Homme, recaptures the avant-rock frisson of his early collaborations with David Bowie".


AllMusic

2015

By

By

Mark Deming

2015

"Post Pop Depression arrived two months after Bowie's death, and was completed before his health problems became common knowledge. More than anything, though, this music evokes the sound and feel of Pop's first two solo albums ... It confirms that Pop has never lost the ability to surprise and upend expectations. In the bitter rant that closes "Paraguay," Pop declares he wants to run away and live as "your basic clod." It's an ironic thought, closing an album that once again proves Pop never was and never will be an ordinary guy".


Gaffa [online]

d. 16. Mar. 2016

By

By

Espen Strunk

d. 16. Mar. 2016

"... et album, som rent sangskrivningsmæssigt ganske vist hverken rummer en ny The Passenger eller Lust for Life - men som ikke desto mindre præsenterer en vred veteran i fin form, her midt i karrierens efterår".


Berlingske tidende

d. 21. Mar. 2016

By

By

Mads Hendrich

d. 21. Mar. 2016

"Rockens kamikazepilot takker af med manér ... Til at sætte punktum har han allieret sig med et stjernehold bestående af Josh Homme og Dean Fertita, begge fra Queens Of The Stone Age, samt Arctic Monkeys-trommeslageren Matt Helders ... De yngre kræfters storgroovende og savtakkede samspil får det bedste frem i veteranen, der flot balancerer mellem primitiv løssluppenhed og kontrolleret coolness. Både musikalsk og lyrisk skuer han tilbage, særligt mod berlinerårene, uden dog at lyde, som om han forsøger at imitere sit yngre selv. Det hårde liv har sat sine spor og modnet Iggy, hvilket høres i den rustne croonerstemme ... Den senede punk-oldermands mest skarptskårne album i årtier".


Information

d. 18. Mar. 2016

By

By

Ralf Christensen

d. 18. Mar. 2016

"Iggy Pop vender tilbage til fordums, berlinske storhed ... Ikke kun ånder albummet med en garagerocket nerve, de ni sange synes også flået ud af rockens døde kød, vækket til live på mirakuløs vis med alskens elektrisk habengut. Ja, der er den samme fornemmelse af åbent eksperiment, kuldslået cool og sløret erotik som på berlinerværkerne [The idiot, Lust for life]".


Weekendavisen

d. 23. Mar. 2016

By

By

Rasmus Junge

d. 23. Mar. 2016

"Det ville være en smuk sløjfe på historien at udråbe Post Pop Depression til en mesterlig afskedssalut, men det er det ikke helt. Dertil mangler sangskrivningen det sidste nøk, hvilket resulterer i et album med et stabilt niveau, men uden de helt store højdepunkter til at trække helhedsoplevelsen afgørende op. Hvad man til gengæld får, er et ekstremt stilsikkert, vintage-ornamenteret rockalbum, der dyrker klassiske dyder med overskud og erfaring. Et album, der med sin relativt rolige puls og eftertænksomme tone emmer af mytisk amerikansk aftenland, blodrød solnedgang, whisky-dunstende patina og knirkende bløde lædersæder i en brummende Cadillac. Og således et værdigt punktum for en af musikhistoriens mest enestående karakterer, hvis det viser sig at blive det sidste begærlige suk fra den kant".