Bogen har copyright i 1999 og er altså helt ny. Det er den tredje beretning om livet bag paladsets mure (Prinsessen, 1992 og Prinsessens døtre, 1994), fortalt af prinsessen til den amerikanske veninde Jean Sasson, og som de forrige er en bog om kvinders vilkår i Saudi Arabien. Prinsessen lever i ufattelig rigdom i en indflydelsesrig familie, men er splittet mellem loyalitet over for familie/Islam og oprør og modstand mod den måde, kvinder undertrykkes på. I begyndelsen trækkes linjerne op til forgængerne, så bogen kan læses uafhængigt af dem. De problemer, der angribes i denne bog, er omfanget af alkohol- og pillemisbrug som flugt fra en kedelig eller forfærdelig hverdag, aftalte ufrivillige ægteskaber, haremmer af små Thai-piger, bortførte udenlandske børn samt voldtægt. Prinsessen forekommer mig ufattteligt naiv og indbildt snedig. Det fremmedartede understreges af et kluntet og svulstigt sprog og stilen er sensationspresse-præget vi svælger lidt i de voldtægter! Folk står vel stadig i kø efter denne serie. Der må være andre måder at skabe opmærksomhed om problemerne på.