Som i sin eventyrsamling Det fortryllede orgel fra 2002 tager forfatteren udgangspunkt i folkeeventyrene, men giver efter en traditionel indledning sine eventyr en overraskende og ofte finurlig drejning. Sprogligt er eventyrene veloplagte og mundrette og velegnede til oplæsning fra ca. 7 år. Der er flere lag i eventyrene, og de er ikke lige lette at gå til. De første er de enkleste og rummer en underfundig og ganske robust humor. I dem optræder de klassiske figurer som prinser og prinsesser, trolde og dværge, men også en livsglad kogekone og Døden. De sidste eventyr er mere komplicerede, som det eksistentielle eventyr om den lille pige, der drager ud for at finde barndommens forjættede land. Charlotte Pardi rammer i sine illustrationer fint eventyrenes tone. Hun mestrer især det grotesk humoristiske, som i den herlige illustration af Dødens møde med den overdådigt livsglade kogekone, men heller ikke alvoren er hende fremmed. Man glemmer sent hendes gengivelse af den forladte bamse i den uhyggelige skov.