Books / fiction / noveller

Prisen på magi : ny dansk fantasy 2014


Description


Noveller med ny dansk fantasy spækket med herlig middelalder-nostalgi, magiske kongeriger og bidrag entusiastisk forløst af fantasiens kraft.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Aug. 2014

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 7. Aug. 2014

Til unge og voksne læsere af fantasy.

En sand fornøjelse at læse de danske bud på fantasy. En årlig udgivelse, der startede i 2011, og som fødes af en novellekonkurrence. Det er meget at forvente, at der ligefrem fluks dukker en ny Tolkien eller Martin frem af det spirende vækstlag i dansk fantasy, men fantasien og evnen til at gøre læseren nysgerrig efter mere er helt sikkert til stede i denne samling af 8 noveller. Her er spækket med velgørende fantasy-elementer som den altid stemningsskabende slægtskrønike, magiske kongeriger, herlig middelalder-nostalgi og fantasifulde slagkraftige navne som "Svana slagteren", der er titlen på Lars Ahn Pedersens bud. Tankevækkende ting fra A. Silvestri i "Lyden af blade, der falder fra omnitræet" og af Ramus Wichmann med "Når din livstråd er en kæde". Gudrun Østergaard runder et begreb som altid mystificerer i "Synkronicitet" og Signe Fahls novelle hedder "Over et krus øl". "Flugten fra ildvæveren" er af Christina E. Ebbesen. Patrick Leis bidrager med "Lysnat". Samlingens titelnovelle er bedste bidrag, hvor Lars Kramhøft, der bl.a. også er en yderst interessant tegneserie-skaber, med humoristisk overskud og bidsk gru giver fantasien fuld skrue og lader en genert forsanger for et gotisk metalband sande magiens pris, "Quid pro quo".

Mest oplagt at sammenligne med fx Mestertyvens sidste ønske : ny dansk fantasy 2013.

Stærkt spirende dansk fantasy lige til at plukke. Dedikerede lånere på de fleste biblioteker.