Books / nonfiction

Prisgivet : rapporten om kirkelige homovielser : da Gud sagde farvel den augusttirsdag kl. 00.39 i Korsør


Description


Indlæg i debatten om kirkelig vielse af homoseksuelle, hvori forfatteren argumenterer for at vedtagelsen af et ritual for kirkelig velsignelse af homoseksuelle er i strid med grundloven og at ritualet udgør en vanhelligelse af kirkens bekendelsesskrifter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Dec. 2012

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 6. Dec. 2012

Johny Noer er en stridsmand for herren. Han er et navn i den danske bibeltro menighedsverden, og det vil også være her, denne bog skal finde sine læsere.

Johny Noer har tidligere skrevet om vielser af homoseksuelle med afsæt i en dogmatisk og konservativ læsning af Bibelen. Hans erklærede sigte er denne gang dels at bevise, at vedtagelsen af et ritual for kirkelig velsignelse af homoseksuelle er i strid med grundloven og, som følge af det, få de ansvarlige ministre stillet for retten, dels at påvise den vanhelligelse af kirkens bekendelsesskrifter ritualet udgør og få draget de ansvarlige biskopper til ansvar og endelig at få omstødt selve loven. Der er ingen tvivl om, at Noer er oprørt over vedtagelsen, men han formår ikke at løfte sin argumentation op over det personlige, og det svækker ham i forhold til anderledes tænkende, mens de, der allerede deler hans opfattelser, vil finde fornyet styrke hos ham. Generelt virker bogen ustruktureret og båret af indignation mere end af køligt overblik, men Noer er talerør for den del af det kirkelige miljø her i landet, som har fået fornyet kraft i debatten om vielse af homoseksuelle.

Noer har tidligere med Folkekirken og vielse af homoseksuelle givet sit besyv med i debatten om vielse af homoseksuelle, og bogen må forvente samme efterspørgsel denne gang.

Indlæg i debatten om kirkelig vielse af homoseksuelle, som er stærkt kritisk overfor regeringen og det kirkelige establishment.