En samlet fremstilling om praktisk digital retssagsførelse inden for proceslitteraturen Indførelsen af domstolenes sagsportal – minretssag.dk - har for alle, der arbejder med civile sager, skabt nye rammer og måder at behandle sagerne på. Gennem bogen giver forfatterne deres bud på håndteringen af hele den digitale retssag – fra udformning og indlevering af stævning til gennemførelse af hovedforhandling og indlevering af appel. Herudover er der i bogen tekstafsnit om alle trin i forberedelsen og hovedforhandlingen af en retssag. Disse afsnit indeholder praktiske råd og domshenvisninger, der gør bogen velegnet som opslagsværk.