Prosa

Digtsamling med referencer til både natur og eksistens af den erfarne danske lyriker Erik Helger. For erfarne lyriklæsere.

Erik Helger skriver "selvfølgelig" ikke prosa i denne nye lille digtsamling. Tværtimod er de fortrinsvis korte digte overvejende centrallyriske og abstrakte, som her: "det står ikke helt klart/hvad der menes med/at det savnede/ikke længe findes//kogte stjerner". Stilen er symptomatisk for Helger, der også i disse digte blander konkrete iagttagelser om by og natur.

Helger skriver digte af forskellig sværhedsgrad og tilgængelighed. Digtene er ret varierede i udtryk og indhold og omfanger lidt af det hele inden for titlens indforståede drilleri med det latinske ord "prosa" i betydningen "vende fremad". I digtet her skrives et umiddelbart mere nærværende og genkendeligt univers frem, men Helger overrasker så igen: "bag skoven brænder det i fattighuset/i de mange udslidte minder/den barske modtagelse af hundrede gram skelet/af kabler og terræn/hen over mavens uendelige luftslotte/og romaner". Digtene virker umiddelbart spontane med flere indfald, hvor mening og kontrast er det væsentligste, og de kan ses som abrupte, men velovervejede tekstkonstruktioner, der giver læseren noget at tygge på i fortolkningen og tilsvarende udbytte.

Helger er en "moderne" digter, der kan give mindelser til 1960'ernes mere abstrakte lyrikere som Malinovski, men også senere "absurdister" som Viggo Madsen og Bukdahl.

Read the full assessment