Blackbird : digte

Digte og mindeord til Simon Grotrian og Morten Lindberg m.fl., som rummer rå og upolerede billeder af døden. Til læsere af eksperimenterende poesi.

"Dødsskud/det at holde / det ud/lade det ske / bringe det til / afslutning // det dybt alvorsfulde / uden lys. Nattens / lys bortjaget. Det udviskede / lydløst / baskende". Døden er i fokus i disse digte, hvor forsiden er prydet af en fuglevinge i sort-hvide farver. Digtene er tilegnet døde og levende digtere og kunstnere, bl.a. Simon Grotrian og Morten Lindberg. Stilen kan være surrealistisk, som i digtet til Grotrian: "Frontalt / et afbræk / patroners ord / spredehagl / påmonteret virkeligheden (…)", men også stemnings- og billedbeskrivende, som her, i et digt skrevet over et billede af Peter Brandes: "Standur, i sin egen / larmende stilhed / hvor sten ikke længere / kastes mod ruder. / Malede fresker / erindringsbilleder / i forfald".

Kommateringen samt den hyppige og pludselige brug af skråstreg midt i verslinjerne medfører - sammen med de mange linjeskift - en ophugget rytme, som forplanter sig ind i læsningen og ikke mindst ind i billeddannelsen. Billederne synes også at være "ophuggede", upolerede, rå og mest af alt ukonventionelle. Det kan virke kaotisk, på kanten af det tågede, men sådan er vilkårene, når man læser Wassilefsky. Og heldigvis er der masser af sprogblomster, når ordbillederne brager løs.

Simon Grotrian er nok den digter, der kommer nærmest Wassilefskys vilde stil.

Læs hele vurderingen