Den danske præsts nye roman foregår i en præstegård i et gammelt kloster, hvor fortidens munke går igen. Her bor en talrig exentrisk provstefamilie bestående af den gamle provst, hans voksne tvillinger (evighedsstudent/hjælpepræst), nye hustru, nye små børn, gamle tante (Barbara Cartland uden øjenvipper, men med hash) og unge pige. Hertil flytter uopfordret nasseprinsen Brian (healer, clairvoyant og pigernes ven), og så kommer der rav i den. Kirkens (kvindelige) personale, f.eks kordegnen, som er plysset, mor til 6 og edb-forskrækket, og menighedsrådets medlemmer har også roller. Det er en humoristisk roman, som udelukkende skal holdes oppe af latteren. Humor er som bekendt i høj grad en smagssag. Bagsideteksten påstår, at bogen er afsindig morsom. Jeg synes, løjerne dænges til med special effects i en grad som en overpyntet selskabskjole, og at personerne karikeres til det groteske på en mærkelig usolidarisk måde. Bogens persongalleri og vanvittige scener giver associasioner til Benjamin Jacobsen, men den når ham kun til anklerne.