Bøger / faglitteratur

Psoriasis : en håndbog for børn og voksne


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2008

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 29. okt. 2008

Bogen er henvendt til psoriasisfamilier. Sygdommen er arvelig, og der vil ofte være flere i familien, der har den. Sekundært for læger, sygeplejersker og andre behandlere i sundhedsvæsenet.

Psoriasis er en ikke-smitsom hudlidelse, som skønsmæssigt 8-10 % af befolkningen har. I sjældnere tilfælde kan den angribe negle og led. Bogen er en håndbog, der er opdelt i 3 dele, hvor 1. del beskriver, hvad psoriasis er, årsager, kendetegn mv. 2. del rummer en grundig beskrivelse af, hvilke former for behandling og pleje, der kan være hensigtsmæssig alt efter, hvilken form for psoriasis, det drejer sig om, og navnlig hvor angrebet personen er. 3. del handler om dagligdagen med psoriasis, de psykiske og sociale indvirkninger sygdommen kan have ligesom de tilskudsordninger, der findes i serviceloven omtales. Bogen omtaler udelukkende de officielle tilbud. Ingen alternative behandlinger er omtalt. Forfatterne er henholdsvis cand.mag. i pædagogik og psykologi og speciallæge i dermatologi.

Det er længe siden, vi har set en monografi om psoriasis, så en opdateret håndbog med de tilbud, sundhedssystemet for nuværende har, er velkommen. Senest har vi fået Psoriasis - nej tak!, 2002, men her er vi i et andet spor, som hedder alternativ behandling/forebyggelse.

Håndbog til psoriasispatienter, der informerer om sygdommen, den behandling og de tilbud, der findes i det offentlige sundhedsvæsen. Bogen forholder sig til de behandlingsformer med cremer, medicin og kurophold, som aktuelt forefindes.


Sygeplejersken

Årg. 109, nr. 7 (2009)

af

af

Michala Eich

Årg. 109, nr. 7 (2009)