Pure sunshine

Pure sunshine er navnet på de lsd-trips som Brendon og hans venner er begyndt at tage. Livet er blevet for kedeligt - alt er ligegyldigt - fuck up med alting! Vi er i Philadelphias middelklasse-collegemiljø, hvor en pæn del af de studerende ser studietiden som en brav kamp mod konformitet og overfladiskhed. Kampen har i længere tid bestået i hærværk, chikane af borgerdyr og almindelig dårlig opførsel, men efterhånden er kampen - sammen med stofferne - rykket ind i hjernerne på de unge. Vi følger Brendon og hans slæng et par døgn under lsd-påvirkning; hvordan stoffet tager magten, følger op- og nedture og bliver vidne til Brendons selvopgør en morgen i parken. Han reddes muligvis af et tilfældigt møde med en drengs tøjbamse og med collegeveninden Melissa; i hvert fald er han forandret. Romanen giver en troværdig beskrivelse af miljøet og problematikken. Sproget er nuanceret og ind imellem rigeligt blomstrende, men for de ældste elever - især drenge - venter en god tankevækkende læseoplevelse. Bogens format er lille - næsten kvadratisk, og omslagets grafik signalerer indholdet fint.

Read the full assessment

Roman om unge og deres narkoproblemer, der kan læses fra ca. 14 år. Bogen handler desuden lidt om venskaber, men først og fremmest handler den om at finde sig selv. Begivenhederne anskues ud fra den 17-årige Brendons synsvinkel, og vi følger ham og hans venner gennem to døgn, hvor de tager et trip hver nat. Man får et godt indblik i, hvad der sker i hovedet på de unge under et trip, hvordan de forskellige faser forløber, og hvordan virkeligheden forvrænges. Vi hører meget lidt om de unges baggrund, men tilstrækkeligt til at forstå, at de egentlig er ganske almindelige, lidt rodløse unge, der keder sig i hverdagen og bare gerne vil have lidt gang i den. Når det velkendte tema ikke forekommer meget trist og socialrealistisk, skyldes det sproget. Det er selvfølgelig præget af de unges omgangstone, men det afspejler også Brendons nuancerede, billedrige og undertiden poetiske refleksioner over livet. Brendon fremstår som en kompleks person, der hele tiden formår at fastholde en spinkel forbindelse til virkeligheden. Under det sidste dårlige trip, hvor han flakker ensom og fortvivlet om i byen, præsenteres vi for hans sårbare side, og til slut antydes der et håb for fremtiden.

Read the full assessment